Hjertmans bryder monopol i Aarhus med ny kæmpe bådudstyrsbutik
Vi har været i Risskov, få kilometer fra Aarhus Centrum, hvor vi fik video-rundtur af Jesper Kragh Jespersen. I dag og frem til på påskesøndag 20. april kickstarter man butikken med 20 procent på alle varer. Butikken har et kæmpe lager i den 840 kvadratmeter store bådudstyrsbutik.
Længe har AFI Marine i Egå været alene om at have en udstyrsbutik, men nu får aarhusianske sejlere en butik tættere på byen, nemlig Hjertmans i Risskov, lige nord for Aarhus.
Hjertmans har i butikken flere end 7600 forskellige artikler, primært fordelt på almindeligt udstyr til såvel motor som sejlbåde.
- Vi fokuserer på at have et bredt udvalg af artikler på lager i store mængder, så man ikke kommer til at gå forgæves når man besøger butikken i risskov, hvor Jesper Kragh Jespersen, Katja Svendsen og Scott hansen er klar til at ekspedere kunderne, som forventes at komme fra hele det nordlige jylland, forklarer butikschef Jesper Kragh Jespersen til minbaad.dk.
- I butikken fokuserer vi på at have store varer på lager, så Hjertmans kunder kan bestille dem på web, og vælge afhentning i butik i Aarhus. På den måde kan man afhente sit nye køleskab i Aarhus i stedet for at få det sendt fra Sverige til en fragtpris på minimum 700,- kr – samtidig får man så muligheden for at købe ind til sin båd til en god pris. Eksempelvis er der 7 forskellige køleskabe, 8 forskellige gummibåde, 8 forskellige toiletter og 11 forskellige komfurer på lager, forklarer Jesper Kragh Jespersen.
Åbningssalg frem til lørdag med 20 procent
Hjertmans holder åbningssalg torsdag 10. april 2025 til påskesøndag fra 9.30 – 13 med masser af gode tilbud, og torsdag fredag er der masser af eksperter på plads til at rådgive om alt indenfor elektronik, tovværk, polering, rig og blokke. Hjertmans byder på en pølse og en sodavand torsdag 10.4 og fredag 11.4 fra 14 – 18.


