Malene: Kanalsejlads kan noget særligt – også i lejet båd

Da min mand og jeg kom hjem fra vores langtur til Middelhavet og retur med vores dengang små børn, faldt vi i snak med en sejler på havnen, mens vi gjorde båden forårsklar.

Han havde planer om at sejle sydpå, og skulle lige som os sejle på nogle af de mange floder og kanaler. Vi fortalte ivrigt om erfaringer og oplevelser, og da vi skiltes for at arbejde videre på bådene, sagde han med et stort smil at vi da vist slet ikke var færdige med at sejle på kanaler, og det havde han i dén grad ret i.

Fødselsdagsgave til mig fra mig
Sidste år fyldte jeg rundt, og besluttede mig for at forkæle mig selv med en sejlerferie på en af de sydfranske kanaler. For den sejler vi talte med på landpladsen havde ret. Vi er langt fra færdige med at sejle på floderne og kanalerne hjemme hos mig.

Det er snart mange år siden vi erkendte, at der er meget mere fantastisk vand at sejle på end vi når at opleve i denne levetid. Derfor har vi de sidste mange år udforsket de danske og svenske farvande, og nydt at se på billederne fra dengang vi havde masser af tid til at sejle lidt længere sydpå, end almindelige skole- og arbejdsliv giver tid til.

Der er mange steder vi med glæde kommer tilbage til, og endnu flere steder vi har på listen over steder vi gerne vil sejle til i nærheden af vores hjem, men længslen efter at komme sydpå med båd sidder stadig i os.

Det er nok derfor at en tur på de sydfranske kanaler var en af de første ideer der kom frem, da jeg begyndte at tænke over hvordan jeg helst ville fejre min fødselsdag.

Den del af familien, der ikke var med på turen gennem kanalerne da vi var på langfart, har læst min bog Sluserne åbner for nye eventyr, og hørt det foredrag jeg har lavet om vores sejltur gennem hjertet af Europa, men jeg ville gerne dele oplevelsen med dem, og spurgte om de havde lyst til at tage med. Det havde de heldigvis.

Som det ofte er, når mange skal få logistikken til at lykkes, var det lidt af et puslespil, der skulle gå op, og som det også kan være i andre aspekter af livet, blev turen ikke helt som jeg havde drømt om, men den blev heldigvis så fantastisk at jeg med glæde ville ofre tiden og pengene på at gøre det igen.

Valget faldt på Canal du Midi i Sydfrankrig
Dengang vi sejlede på langfart, mødte vi en sød fransk sejlerfamilie i Italien, som vi besøgte på turen fra Sydfrankrig til Nordtyskland. Det var en stor oplevelse, og vi har holdt kontakten, så derfor var det oplagt at sejle hen og besøge dem, når vi nu skulle på tur igen.

Vores datter ville helst have at vi sejlede i efterårsferien, så hun ikke behøvede at tage fri fra skole for at være med, og da vi gerne ville have en ok chance for at se solen på turen, var gav destinationen stort set sig selv.

Vi så desværre ikke så meget til solen som vi havde håbet på, men en sød ældre engelsk dame jeg faldt i snak med på turen, der har boet i Frankrig i mange år, fortalte at vi ligeså godt kunne have haft en uge med høj sol på det tidspunkt af året. Man kan vælge at sejle til og fra samme havn, eller at sejle fra en havn til en anden.

Sidste mulighed stiller nogle andre krav til logistikken end den første, men gør det samtidig muligt at få set et større områder på den (ofte alt for korte) tid der er til rådighed. Canal du Midi, forbinder Atlanterhavet og Middelhavet, blev indviet i 1681, og er mere end 230 km. lang. Vi valgte at sejle fra Colomieres til Carcasonnes på vores tur, for så havde vi tid til at sejle et smut forbi Narbonne, hvor vores franske venner bor.

Smuk natur og hyggelige byer
Proviantrummene var proppet med alskens lækkerier, for vi sejlede i udkanten af sæsonen, og det er jo aldrig til at vide hvordan indkøbsmulighederne er undervejs, og skibet var ladet med glade forventninger, da vi kastede fortøjningerne og begav os ud på kanalen. Den båd vi havde lejet har et stort rum, hvor båden blev styret fra, og der blev lavet mad og spist i samme rum.

Selvom vi var mange ombord, var det til at se hele vejen rundt, og fra roret var der udsyn til dækket over kahytterne og badeværelserne, hvor den del af besætningen der ikke styrede, lavede lækkerier, eller spillede brætspil, hyggede sig med en bog, en lur eller en sludder, når vejret tillod det.

Naturen var som forventet smuk – både de dage hvor solen skinnede, og de dage hvor det var overskyet. Kanalen bugtede sig gennem områder med vinmarker, olivenlunde, små hyggelige byer og enkelte steder var der fortøjningsmuligheder, så man kunne lægge til og tage på vinsmagning hos en lokal bonde.

Langs kanalen var der en sti til cyklister og folk på vandretur. Selvom vi sejlede i slutningen af sæsonen, så vi enkelte andre udlejningsbåde, og andre turister inde på land. En dag hvor vi lagde til midt i naturen, og gik en tur langs kanalen, blev vi mindet om hvor det franske landkøkken stammer fra.

Vendte man blikket mod horisonten, var der så langt øjet rakte, oliventræer, vinmarker, mandeltræer, tomater, og alle mulige andre grøntsager. Slog man blikket ned, blev man på jorden mødt af forskellige vilde svampe, og snegle i forskellige afskygninger. Lige der, blev vi lidt ærgerlige over at have provianteret så rigeligt i starten af turen… Over alt var der en fantastisk ro, og der gik ikke lang tid før vi fuldstændigt havde glemt den travle hverdag vi havde efterladt derhjemme.

Vi blev mindet om hvor hyggeligt det er at komme gennem de små sluser, hvor der mange steder stadig bor nogen i de slusehuse, der i gamle dage var beboet af slusepasserens familie.

Vi var glade for at være så mange ombord, at vi nemt kunne have en til at sætte slusen i gang de steder hvor den ikke var bemandet, en der kunne koncentrere sig om at sejle båden ind og ud ad slusen, og fire til at holde båden, og enten fire eller slække på de tovværk der blev sat løst omkring en pullert inde i slusen.

Overalt blev vi mødt af venlighed, og et sted anbefalede slusepasseren at vi gik en tur ind i skoven ved siden af slusen, og nød den flotte udsigt på toppen af bakken. Et andet sted var vi tætte på at købe os fattige i den kunst beboeren af slusehuset havde lavet af genbrugsmaterialer.

Kunstneren tog desværre kun mod kontanter, og dem havde vi for lidt af ombord, så vi måtte nøjes med at kigge og tage billeder af de spøjse kunstværker. I den hyggelige lille by Le Someil, blev vi betagede af en legendarisk boghandel med et imponerende udvalg af lokale og udenlandske bøger i flere etager, i en gammel lade.

Vi kunne nemt have brugt meget mere tid end vi havde til rådighed på Canal du Midi, og har nu fået endnu flere fantastiske steder på listen over perler vi gerne vil besøge igen.

Sejlererfaring ikke nødvendig
Dengang vi sejlede gennem Europa, tog jeg blandt andet på et kanalsejladskursus, og fik et radio certifikat. Det var nogle af kravene vi skulle opfylde, for at kunne sejle på nogle af de floder og kanaler vi besøgte, da vi var på langtur med vores egen båd.

Derfor var det noget pudsigt at finde ud af, at man ikke behøver andet end at være over 18 år for at leje og sejle med en båd på Canal du Midi. Vi fik en grundig instruktion og et nummer vi kunne ringe til, hvis noget skulle gå galt undervejs, eller vi gerne ville have gode råd til sightseeing eller restauranter, der var værd at besøge.

Det viste sig hurtigt, at båden var nemmere at manøvrere end vi havde forestillet os, og da den var velforsynet med fendere og gummilister hele vejen rundt, forstod vi hurtigt hvorfor det kun krævede begrænset erfaring at kalde sig kaptajn.

Der var redningsveste til alle ombord, men der var ikke noget krav om at de skulle være på – heller ikke i de mange sluser, hvor vi på vores sejltur fra 2009 – 2011 havde et ufravigeligt krav om at alle mand på dæk skulle have redningsvest på under alle slusninger, også de små.

Det tog lidt tid før vi fik vænnet os til det noget mere afslappede forhold til sikkerhed end vi er vant til hjemmefra. Båden bar visse steder præg af at have været brugt til udlejning i nogle år, og havde det været vores egen båd, havde vi nok byttet de kraftige lysstofrør ud med nogle lamper med et lidt blidere lys (som man også kan få lyst til når man bor på et hotel sydpå). Men, den virkede, og selvom der måske manglede nogle af de ting der var på listen over køkkenting i bådens mappe, var der remedier nok til at vi kunne få lavet mad og brygget kaffe undervejs.

Hvad koster det?

Prisen for leje af en båd varierer afhængig af hvilken stand den skal være i, hvilke tilvalg man gerne vil have, og hvor mange personer der skal være plads til. Vi lejede en båd med 12 sengepladser og var 8 personer på båden i en periode. Om bord var en grill og to cykler, men fravalgte f.eks. slutrengøring og leje af linned og håndklæder.

Prisen for at leje Chardonnay, som 'vores' båd hedder var 16.000 kr. + ca. 130 kr. pr. sejlet time. På turen fra Columbiers til Carcasonnes via Narbonne sejlede vi i 29 timer, og betalte 3.800 kr. for motortimerne, der inkluderede brændstof og slitage.

Nogle af havnene vi overnattede i havde en aftale med udlejningsfirmaet, så der lå vi gratis, i de havne der ikke var med i aftalen kostede det et par hundrede kroner pr. overnatning inklusiv vand og strøm, og de nætter vi lå ude i naturen var det gratis.

Ved ankomsten betalte vi et depositum på 22.300 kr. som vi fik tilbage da vi afleverede båden. Prisen for leje af båden ville have været 2.175 kr. pr. person, hvis vi havde været 12 ombord.

Vil du vide mere?

Stort set hver gang jeg oplever noget interessant eller fantastisk i forbindelse med sejlads og livet som bådejer, skriver jeg om det her på minbaad.dk, og det sker ikke sjældent at jeg får lyst til at inspirere andre til at tage ud og prøve noget af det sjove jeg har oplevet i forbindelse med sejlads.

Før vi lejede båden i Sydfrankrig, var jeg meget skeptisk overfor ideen om at tage på sejlerferie i en lejet båd, og havde egentlig aldrig forestillet mig selv at tage et eller andet sted dejligt sted hen og leje en båd.

Det er måske fordi det er blevet en så indgroet del af mit dna, altid at være afsted i vores egen båd. Men det var så stor en oplevelse, at jeg har fået blod på tanden, og i skrivende stund er vi godt i gang med at planlægge den næste kanalsejlads i lejet båd.

God vind

Malene