Tom Cruise køber ny Swan 108 til 145 mio. kr. - tager tre år at bygge
Hollywood-stjernen Tom Cruise (62) har bestilt en 108 fod lang luksusyacht hos Nautor Swan i Jakobstad, Finland. Det bekræftes af flere medier, herunder det tyske Yacht, efter Cruises nylige besøg på værftet i forbindelse med en pressetur for den nye Mission: Impossible-film. Se video.
Megastjernen Tom Cruise køber ind. Han vil til søs.
Han kom med privatfly til Kronoby og fløj derfra i helikopter til værftet i det nordlige Finland. Ifølge finske Yle er kontrakten på båden underskrevet allerede i februar.
Den valgte model er Swan 108 – en såkaldt “New Generation Maxi Swan” med kulfiberskrog, stor beach club og et lyst, moderne interiør. Modellen blev lanceret i 2023 og placerer sig mellem Swan 98 og Swan 120 i værftets serie af performance cruisere, skriver Rob Report
Swan 108 er designet til både komfort og kapsejlads. Den første enhed, navngivet Fancy, er opført til 21,1 mio. USD (ca. 145 mio. DKK).
Tager 3-4 år at bygge
Modellen, der er 33 meter lang og 7,6 meter bred, bygger på en avanceret kulfiberstruktur og leveres med moderne sejlhåndtering og luksusniveau, der matcher en superyacht. Ifølge værftet tager det 3-4 år at bygge en specialtilpasset Swan af denne størrelse.
Nautor Swan har over årene bygget mere end 2.350 både og er kendt som et af de mest prestigefyldte værfter i sejlerverdenen – ofte omtalt som sejlsportens svar på Ferrari.
Flere Maxi Swan-enheder er aktuelt under bygning, og det vides endnu ikke, hvornår Cruise får sin leveret.
Værftet har i øjeblikket seks Maxi Swan-yachter under bygning.
Tom Cruise har råd: Formue på 4,8 mia. kr.
Tom Cruise er ikke kendt som kapsejler, men han har i mange år vist stor interesse for livet til søs og luksusyachter og har også sejlet i forbindelse med .
Han er ofte blevet set ombord på store charterbåde i Middelhavet og Caribien og har blandt andet lejet superyachter som Tranquility og Suri – begge over 60 meter lange.
I filmen Top Gun: Maverick ses Tom Cruise kapsejle en J‑125 i San Francisco Bay sammen med Jennifer Connelly.
Cruise har tidligere udtalt, at han elsker følelsen af frihed på vandet. Hans valg af en Swan 108 tyder på, at han nu tager skridtet videre fra charter til ejer af en performance cruiser med kapsejladspotentiale.
Med et formue på over 4,8 mia. kroner og hang til fart, præcision og prestige, er det ikke overraskende, at Tom Cruise nu vælger en high-end kulfiber-Swan til sit maritime eventyr.
Tekniske specifikationer – Swan 108
Parameter | Data |
---|---|
Længde (LOA) | 33,0 m (108 fod) |
Bredde | 7,60 m |
Dybgang | 4,70 m (standard) |
Skrogmateriale | 100 % kulfiber (pre-preg) |
Displacement | Ca. 94.000 kg |
Sejlareal (opkrydset) | Ca. 550 m² |
Designer | Germán Frers |
Interiør | Misa Poggi |
Konstruktionsår | Første søsat i 2023 |
