Gå til hoved-indhold
Tur
Masser af god stemning i Ballen Havn, hvor mange af sejlerne tager på Samsø Festival. De små både kan lettere finde pladser. Fotos: Troels Lykke
Tur
En bred Bavaria C46 har fået en god plads, helt op ad kajen.
Tur
Tur
Tur
Troels Lykke fra minbaad.dk er sejlet hertil i sin Shipman 28. Her ses Odense værft i baggrunden.
Tur
Tur

Fest på dækket og på scenen: Sejlerne er med på Samsø Festival

Minbaad.dk er som sædvanlig på Samsø Festival, der starter onsdag 16. juli og kører frem til lørdag den 19. juli. Billetter kan stadig fås, når de købes på den hyggelige festival med 6.500 på pladsen med to scener. Vi kom hertil med motorstop.

Af Troels Lykke |

Nedtællingen er i gang, og stemningen på Samsø sitrer af forventning. Fra den 16. til 19. juli byder Samsø Festival igen velkommen til fire dages musik, fællesskab og sommerstemning – og der er stadig mulighed for at være med, hvis man møder op og køber billet på pladsen. Online-salget er nemlig slut.

Musikalsk fest med danske topnavne
Festivalpladsen åbner dørene for 6.500 glade gæster, som kan glæde sig til et varieret musikprogram med både nye og etablerede navne.

Blandt årets kunstnere finder man blandt andre Benny Jamz, APHACA, Blæst, TV-2 og Johnny Madsen Jam – og mange flere. Med alt fra feststemte toner til eftertænksomme ballader er der noget for enhver smag.

Minbaad.dk med på dæk i Ballen Havn
Minbaad.dk er traditionen tro til stede under festivalen, denne gang med base i Ballen Havn ombord på en Shipman 28.

Ballen Havn summer allerede af liv, og med op mod 250 både i havnen bliver der både musik, havnestemning og masser af sejlersnak. Der er stadig plads til flere både, men man skal forberede sig på at skulle gå over seks-syv både for at komme i land – og på høj musik frem til midnat.

Mange ligger også for anker udenfor havnen, så man har mere privatliv. Lige nu tirsdag aften venter alle på at regnen sætter ind med skybrud, men torsdag, fredag og lørdag bliver der igen masser af sol på Samsø.

Både til salg og mekanikere på arbejde
Havnen fungerer også som et lille flydende udstillingsvindue – flere både er nemlig sat til salg og trækker opmærksomhed blandt festivalgæster og sejlere. Samsø er ikke bare musik og hygge – det er også et mødepunkt for bådinteresserede.

Og som altid er det ikke kun festen, der sætter gang i pulsen – teknikken kan også drille med ens bådmotor, en Yanmar 2-cylinder fra 1987.

Redaktionen fra Minbaad.dk måtte nemlig denne gang sejle for sejl ind til havnen i min Shipman 28, da dieselmotoren mandag strejkede en halv sømil fra land.

Det gik fint og vi fik hjælp af en lille RIB med el-motor, der var standby, hvis vi skulle have et skub eller andet. Den lille RIB-sejler hjalp med at få sejlet fortøjninger ud. Tak for hjælpen.

Heldigvis fik en lokal bådmekaniker, Tommy, hurtigt gang i motoren igen i dag med et nyt brændstofsfilter, så turen kan gå hjemad til Odense søndag.

Alternativer til Ballen
Skulle Ballen Havn være for fyldt, kan man overveje en af Samsøs andre havne – Mårup, Langør og Kolby Kås har typisk mere plads og en roligere atmosfære.

Sidste år endte Minbaad.dk med at blive bugseret ind i Kolby Kås, da batteriet løb tør på min Boheme 10-meter – så Samsø byder også på små eventyr for sejlere.

Vi ses på Samsø – til musik, havnestemning og hygge i særklasse.

Højdepunkter og topnavne

TV‑2, Saveus, Suspekt, Benny Jamz, APHACA, Malte Ebert, Emil Lange, Kind Mod Kind, Fyr og Flamme, Blæst, Ella Augusta, Jada, Jung, Kalaset, Mumle, Carl Emil Petersen, Soleima, Mumle, Saveus ø

Musikprogram: samfest.dk/musik-events/

content-loader
content-loader