Fedt at være i arbejdstøjet blogger Malene fra Hundested, hvor hun bor i Påsken

Uanset hvilken båd vi har haft, har jeg altid haft det underligt med at få den op ad vandet. Det føles på en eller anden måde bare ikke rigtigt, og jeg bliver altid lidt bekymret for om alting nu går som det skal.

Denne gang er ingen undtagelse. Følelsen er bare forstærket denne gang, fordi det vil have en del flere konsekvenser, hvis der sker noget med båden, der udover at danne rammen om vores sejlerferier, også er vores hjem.

Der sker heldigvis ikke noget. Personalet er professionelle, de ved hvad de laver, og selvom det tager noget tid, at få justeret på de 4 pyloner der støtter bådens sider, og der skal sættes en kile ind og lægges nogle ekstra træklodser ved kølen før de er tilfredse, gør det ikke noget. Hellere at de er omhyggelige end at vi risikerer noget.

Tavse og anspændte venter vi på at de gør deres ting, hjælper så godt vi kan, og holder vejret da båden stille og roligt forlader vandet i bassinet ved beddingen, og kører op så vi kommer i niveau med tagene på bygningerne på havnen. Jeg har aldrig prøvet at have udsigt til et tag fra mit badeværelsesvindue. Det skal jeg have de dage vi ligger på beddingen, og efter lidt tilvænning er det ok.

På med det gamle sejlertøj

Det gode gamle arbejdstøj, der for mit vedkommende består af de sejlerbukser jeg havde dengang vi sejlede til Middelhavet og retur, bliver fundet frem, og vi begynder langsomt nedstigningen, så vi kan komme i gang med vores del af arbejdet.

Vi har fået lov til at låne en lang stige af personalet, så vi kan komme ned på landjorden fra cockpittet, der befinder sig ca. 5 meter over jorden. Desværre er der ikke nogle ledige stilladser, så der er stor koncentration, når vi går til og fra borde de dage båden er på land.

En af de flinke havnefolk kommer med et par hakker, som dem vi brugte i haven dengang vi boede i hus, en skovl, en kost og en trillebør. ”Det er til muslingerne” forklarer han, inden han forsvinder hen til en af dagens andre gøremål. Vi kaster os over arbejdet, der er en god afveksling fra hverdagen ved skrivebordet.

De mange muslinger og et par østers, der har boet på båden de sidste par år bliver skrabet af, inden vi med højtryksrenser og slibepapir får renset bunden så den er klar til at blive malet.

Det føles godt at være i gang, og fordi vi alle sammen har prøvet det en del gange før, kommer vi ret langt allerede første dag.

Flade og meget glade, kan vi først på eftermiddagen nyde synet af båden, der nu er klar til at blive malet. Om aftenen sidder vi i dækshuset og spiser, ligesom vi plejer, men denne gang med en hel anden udsigt end vi er vant til.

Sol sommer og sved på panden
De første par dage vi har båden på land er vinden let, solen skinner og det føles sjovt nok ikke nær så underligt som vi har forestillet os at være så højt oppe, når vi er hjemme.

Om dagen følger skibshunden med i arbejdet fra en skyggefuld plet på havnen, mens dens mennesker knokler på båden, og om aftenen lægger den sig i sin kurv som den plejer, fuldstændig upåvirket af at dens hjem er i et helt andet element end det plejer.

Der bliver også arbejdet på de andre både der er på bedding, en god blanding af hyggelige gamle kuttere i massivt træ, og pramme der bliver malet, slebet og ordnet. Mens solen bager, sveder jeg i beskyttelsesdragten, og kan efter dagens arbejde se hvor meget, i de gennemblødte gummihandsker, der er helt våde på indersiden.

På et tidspunkt kommer min svigerfar og svigerinde forbi, og lidt senere kommer nogle af de andre sejlere fra havnen hjemme i Holbæk forbi og får en sludder. Det er hyggeligt, og minder os om hvad sejlerlivet kan, også når den står på hårdt arbejde i uvante stillinger.

Selvom der skal arbejdes, skal der også være tid til at få en hyggelig sludder, noget godt der kan holde sukkerbalancen stabil, og en velfortjent fyraftensøl efter dagens arbejde. På tredjedagen vågner vi til et noget andet vejrbillede. Solen er væk, og vinden er nu let til frisk.

Det er ikke helt så hyggeligt som de første par dage. På skift har vi natten igennem lyttet til de nye uvante lyde, været bekymrede og er blevet enige med os selv og hinanden om at alt er ok.

Båden og stativet den står i skal nok holde. Vi kigger (endnu engang) på vejrudsigten, og glæder os over at der er udsigt til at vinden vil lægge sig. Det er bare mere hyggeligt at arbejde på båden, når vinden er let, og man ikke skal holde øje med om tingene flyver væk.

Vejret har stor indflydelse

Vejret har også stor indflydelse på livet på og omkring havnen, der myldrer af liv når solen er fremme, og er mere øde, når vinden blæser. Efter en god lang arbejdsdag på beddingen er det dejligt at få maden serveret på en af de mange lækre spisesteder på havnen.

Tiden flyver, og en morgen hvor vi nyder duften af friskrøget laks og andre lækkerier mens vi går tur med hunden inden dagens arbejde, aftaler vi at lægge vejen forbi i løbet af sommeren, for selvom vi er heldige at være her i en uges tid, har vi slet ikke lyst til at tage hjem endnu.

God vind, og god arbejdslyst, hvis du også er heldig at være på havnen

Malene