Kaskelothval har retten til vejen på både styrbord og bagbord halse

Enhver sejler ved, at en kollision med en hval er noget, man vil undgå for enhver pris. Alligevel er risikoen vokset markant i de senere år – både for kapsejlere og tursejlere.

Tidligere var det især oceanracerne, der rapporterede om sammenstød med ukendte genstande, muligvis hvaler. Men i dag er problemet langt mere synligt. Særligt efter spækhuggernes mystiske angreb på sejlbåde omkring Gibraltar siden 2020.

Spækhuggerangreb og øget fokus

Sammenstød med havpattedyr – og især spækhuggere – har ændret den måde, sejlere planlægger ruter på. I flere kapsejladser er felterne blevet dirigeret uden om kendte migrationszoner.

Damian Foxall, tidligere havkapsejler og medstifter af Marine Mammal Advisory Group (MMAG), arbejder for at gøre sejlads mere sikker – både for både og havets dyr.

– Vi skal ændre perspektiv: fra at vi bruger havet, til at vi passer på det, siger han til Yachting World.

MMAG har oprettet en global database for kollisioner, nærved-hændelser og observationer. Foxall understreger, at mange sammenstød slet ikke bliver rapporteret. I dag er databasen oppe på omkring 1.000 indrapporteringer – fra 1819 og frem.

Data beskytter både og dyr

Ved sidste års transatlantiske kapsejladser brugte man data fra NOAA til at flytte ruterne 100 sømil ud – væk fra havområder med høj biodiversitet. Den tilgang kan også gavne langturssejlere.

MMAG foreslår, at man laver en global risikovurdering for populære sejlruter – fx mellem Azorerne og Kap Verde – for at identificere områder med høj risiko for kollisioner med hvaler og spækhuggere.

Ny teknologi hjælper

Både kapsejlere og tursejlere kan nu bidrage til overvågningen via apps og software. PredictWind har fx funktionen Whale Watch, som viser observationer inden for 100 sømil.

Navigationssystemer som Adrena og Expedition har fået en “Hazard Button”, hvor man kan rapportere hændelser. Kamera-AI-systemet SEA.AI (tidligere OSCAR) genkender objekter på havoverfladen – dog med begrænset effektivitet i høj fart.

Ultralydspingers er stort set opgivet. De virker ikke konsekvent og kan forstyrre havdyrene. Et nyt system, der efterligner spækhuggerens egne lyde, skal efter planen testes i år.

Spækhuggere i fokus

Spækhuggerangrebene langs den iberiske halvø er ikke tilfældige. Ifølge Cruising Association har 675 både haft kontakt med spækhuggere de sidste fem år. I 15 % af tilfældene var skaderne alvorlige – og seks både er sunket.

Angrebene sker næsten udelukkende på sejlbåde med spaderor. Motorbåde og katamaraner er stort set gået fri. Derudover er der ingen rapporter om angreb i vand dybere end 20 meter.

Spækhuggernes rute følger normalt blåfinnet tun fra Middelhavet ud gennem Gibraltar og op langs den portugisiske og franske Atlanterhavskyst. Afvigelser i tunens migration – fx i 2023 – har ført til flere og mere østlige angreb.