Sidse sejler sin nye canadiske C&C 37/40 hjem til Holbæk i snevejr efter den var på værft

Selvom jeg hellere vil sejle for sejl, så handlede turen i denne uge blot om at komme hjem fra Dragør til Holbæk i det kolde vejr.

Båden har været på værft de sidste seks måneder, og jeg har brugt den sidste uge på at gøre båden sejlklar. Mast og sejl er blevet rigget til. Motoren, gearet og styresystemet er blevet justeret, og selv med hjælp fra mine venner har batteriforsyningen holdt mig beskæftiget i flere dage.

Ny båd købt i Finland

Jeg købte båden i Finland, da solen stod højest på himlen, og de lyse sommernætter farvede de skandinaviske solnedgange i pastelfarver.

Det er en canadisk 40 fods C&C fra 1989, og det er cruising-udgaven af en racer bygget til oceangående kapsejlads. Der er altid udfordringer forbundet med at lære en ny båd at kende, og både motorproblemer og dårligt vejr på Østersøen meldte sig på vejen hjem mod Danmark. Heldigvis nåede jeg at få et par skønne ugers sejlads i skærgården, inden ulykken for alvor ramte mig.

Havarerede i Sverige op på en stenmole

Der blæser en kraftig vind fra nord, og jeg sejler lens på vej ned gennem Kalmarsund. Søen har rejst sig, og surfende på de hvide skumtoppe beslutter jeg at rulle forsejlet ind. Noget går galt, og pludselig har jeg et fejlfurlet forsejl, der står og rusker ukontrolleret i forstaget.

Vi må søge nødhavn, og 20 minutter senere sejler vi silende regn ind bag molen i Borgholm på Øland. Men en ulykke kommer sjældent alene.

Jeg står på dækket med fortøjningerne i hånden to meter fra kajen, klar til at springe i land, da min styrmand desperat råber: ”Sidse, Sidse, jeg har mistet gearet… Hold fast.”

Med rædsel i blikket griber jeg fat om topvantet og ser magtesløst til, mens den kraftige vind skubber os baglæns og direkte op på stenmolen bag os, som vi rammer med roret først 30 sekunder efter.

Kampen for båden

Jeg mærker min båd blive skubbet om på siden, og hele bagbord fribordet skraber nu mod granitblokkene under os. Men hjælpen er nær.

To svenske sejlere kommer susende ud fra inderhavnen i hver deres gummibåd, og jeg mærker et urmenneske vokse frem i mit indre. En flok mænd har samlet sig på kajen og tager imod linerne, der bliver ført til land. Med kræfter, jeg ikke ved, hvor jeg fik fra, kværner jeg løs på spilhåndtaget og trækker båden af stenene. Senere ankommer kystredningen, og sammen med de lokale får vi sikret forsejlet.

Ror og styresystem helt smadret

Roret og styresystemet er helt smadret. Jeg er heldigvis godt forsikret, og en uge senere bliver båden hentet på en lastvogn og kørt hjem til Danmark. Siden august har båden været på værft i Dragør, og den har blandt andet fået et nyt ror monteret og repareret de overfladiske skader på skroget.

Endelig hjemme

Efter to dages sejlads i frostvejr, først i høj sol og med Kronborg om bagbord, og siden i sne og hagl, sejler jeg endelig ind gennem sejlrenden til Isefjorden og kan sætte sejl på den anden side. Landskabet er dækket af sne, men selvom det er bidende koldt, nyder jeg det rolige vand i fjorden og stilheden, mens motoren er slukket.

To timer senere sejler jeg ind på min faste plads i Holbæk Marina. Endelig er min nye båd ”Victory” hjemme. Nu kan forberedelserne til næste langtur, der starter allerede til sommer, for alvor begynde.

Du kan følge med i forberedelserne på Instagram-profilen: Sisi_atsea.