Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) tøver med at støtte Dansk Søredningsselskab

Bjarne Christensen er frivillig og leder af 26 frivillige på de to østfynske stationer i Kerteminde og Bregnør.

Når Bjarne Christensen og hans hold kommer til undsætning er det i - med hans egne ord - en udtjent svensk redningsbåd fra 1986. Han håber derfor på, at staten vil være med til at støtte foreningen til at opdatere deres redningsudstyr.

- Sådan en gammel båd her er jo dyr at skrue i, og hvis vi skal ligge stille på grund af en reparation, må vi lukke stationen ned. Det vil sige, at det her kæmpe område, vi har, ikke kan serviceres, og potentielt er det jo menneskeliv, der kan være på spil, for der er kun os, siger han til dr.dk i en længere artikel.

Mange af den frivillige forenings opkald kommer direkte fra Søværnet, som varetager det offentlige beredskab til søs. I 2024 var det 20 procent, mens det året før var 27 procent af foreningens udkald, som blev bestilt af det offentlige beredskab.

Formand ønsker opdateret bådpark

Men selvom de frivillige i DSRS udfører en vigtig rolle for sikkerheden i de indre farvande, følger der ingen offentlige kroner med.

Det ærgrer bestyrelsesformand i DSRS Steen Wintlev-Jensen, som ønsker en opdateret bådpark, som er hurtigere, billigere i vedligehold og brændstof, og som har en længere rækkevidde og dermed kan være ude i længere tid. Formanden ønsker også at hæve de frivilliges uddannelsesniveau.

- Sådan at vores frivillige folk bliver dygtigere til det, de egentlig skal, nemlig redde liv.

I er finansieret af medlemmer, og I har overskud på driften, og I har sat rekord i antallet af redninger i 2024, så det går jo egentlig meget godt. Hvorfor mener I så, at der er brug for, at staten skal betale?

- Det overskud, vi har, vil kunne hjælpe os med at reparere, hvis vi får store skader, og det vil hjælpe os med at kunne købe en mindre båd. Men vi vil aldrig kunne løfte os op på bare et niveau, der er sammenligneligt med for eksempel vores naboer i Sverige, siger Wintev-Jensen til dr.dk.

Det er også medlemmer, der betaler, når bilister skal have autohjælp til at få hjælp til at starte bilen. Hvorfor skal det være et offentligt anliggende at hjælpe bådejere, der er kæntret?

- Søredning er et offentligt anliggende, fordi vi er internationalt forpligtet til at have søredning. Og der er altså en væsentlig forskel på at gå i stå ude på motorvejen og så ligge ude på vandet sammen med familien, og det bliver nat, og det begynder at blæse og så videre. Der er ikke langt fra et ubetydeligt uheld til, at det bliver livstruende.

Behov for frivillig hjælp i det fynske ø-hav og i Limfjorden

Det offentlige beredskab til søs består af Søværnets enhed Joint Rescue and Coordination Center (JRCC), som har 21 redningsstationer langs vestkysten og i de ydre farvande.

Men hvis man som sejler kommer i havsnød i Det Sydfynske Øhav eller Limfjorden, er hjælpen fra den offentlige kystredningstjeneste langt væk, pointerer Steen Wintlev-Jensen, som derfor mener, at JRCC er afhængig af den assistance, DSRS kan tilbyde.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen støtter ikke

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) kipper med flaget, men der følger ikke penge med.

- Det er en meget anerkendelsesværdig indsats, som de yder, siger han og fortsætter til dr.dk:

- Det er vigtigt, at der er et initiativ på frivillig basis, der sikrer, at nødstedte kan få hjælp. Så jeg har dyb respekt for det arbejde, som de frivillige i Dansk Søredningstjeneste udfører.

Ifølge ministeren spiller frivilige kræfter en stor rolle i det danske samfund. Og han har allerede en dialog med foreningen, som han for nylig holdt møde med. Han er dog endnu ikke klar til at love økonomisk støtte.

- Jeg synes, det er vigtigt at understrege, at det er en vigtig indsats, som bliver leveret af frivillige kræfter, og jeg er meget optaget af, hvordan vi kan sikre gode rammer for de mange frivillige, der er rundt omkring i vores samfund.

Kilde. dr.dk