8 nye bådpladser til Endelave Havn og ødelagt kaj er fikset
Kajen, der i december 2023 pludselig styrtede ud i bassinet, er genopbygget. Og molen mellem den gamle og den nye del af havnen er fjernet og erstattet med en ny bro, så der bliver plads til otte både mere i den populære Endelave Havn, som er meget besøgt.
Efter fire en halv måneds arbejde har formand Søren Høiberg og de sidste af hans mandskab fra Hercules Fundering A/S m.fl. ryddet op og har forladt Endelave med bl.a. afspærringer og campingvogne. Havnen er færdig, fortælles på facebook.com/KaninEndelave/
Kajen, der sidst i december 2023 pludselig styrtede ud i bassinet, er genopbygget. Og molen mellem den gamle og den nye del af havnen er fjernet og erstattet med en ny bro, så der bliver plads til en halv snes flere sejlere:
Foruenet jord gør projekt dyrere
Da arbejdet blev indledt i oktober sidste år blev det fra Horsens Kommune oplyst, at arbejdet ville koste 5,45 mio. kr.
Men undervejes dukkede der bl.a. 2.000 tons forurenet jord fra den fjernede mole op. Jord, der måtte fragtes til fastlandet. Arbejdet forventes derfor at ende noget dyrere, fortæller facebook.com/KaninEndelave/

