Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Sjælland Rundt starter torsdag 12. juni 2025. Foto: Sailing.pics

Helsingør Sejlklub fokuserer på havmiljø under Sjælland Rundt Sailing Week

Når Sjælland Rundt Sailing Week løber af stablen i juni, bliver det med et stærkt fokus på både bæredygtighed og sejlglæde. Helsingør Sejlklub har i år indgået samarbejde med Ocean Plastic og Øresundsakvariet i forbindelse med Havets Dag den 8. juni. 12. juni starter Sjælland Rundt.

Af Troels Lykke |

– Vi livestreamer dykkeres jagt på spøgelsesnet fra havets bund i vores store telt på havnen, så publikum kan følge med i oprydningen under overfladen, fortæller X-41-sejler Erik Stannow, næstformand i Helsingør Sejlklub til Helsingør Dagblad.

Udover miljøindsatsen byder programmet også på et maritimt genbrugsmarked over to dage, modelbådsræs i inderhavnen og sejlture for 7. klasses elever fra Helsingør Kommune, som får lov at prøve kræfter med sejlads under kyndig vejledning.

– Sidste år havde vi cirka 100 elever med ude, og vi håber på lige så stor tilslutning i år, siger Erik Stannow.

Tilmelding her: sjaellandrundt.dk/

Tre hovedbegivenheder præger ugen:

  1. Sjælland Rundt-sejladsen

  2. Sejlsportsligaen 

  3. Veteranmarch og musikfestival den 14. juni arrangeret af Veteransupport

Program for hovedaktiviteter ved Sjælland Rundt Sailing Week

Lørdag den 7. juni:

  • 10.00: Ligasejladser starter ved Nordre Mole

  • 17.00: Sidste ligasejlads

Søndag den 8. juni:

  • 10.00: Ligasejladser starter

Torsdag den 12. juni:

  • 10.00: Start på Sjælland Rundt

Fredag den 13. juni:

  • Første både forventes i mål – kan følges fra Dommertårnet på Søndre Mole

Lørdag den 14. juni:

  • 10.00: Ligasejladser

  • 17.00: Sidste ligasejlads

  • 18.00: Præmieoverrækkelse for Sjælland Rundt del 1

  • Musikfestival og veteranmarch

Søndag den 15. juni:

  • 10.00: Ligasejladser

  • 16.00: Præmieoverrækkelser for sejlsportsliga og Sjælland Rundt del 2

content-loader
content-loader
content-loader