Gå til hoved-indhold
Udstyr
Udstyr

GP Covers: Drop den billige presenning – vælg en der holder og passer på din båd

Det danske vinterklima med fugt, frost og skiftende temperaturer kan gøre store skader på en båd, hvis den ikke er ordentligt afdækket. Ifølge Thomas Iermiin fra GP Covers er det en dårlig idé at satse på en billig presenning fra byggemarkedet, forklarer han på Copenhagen Boat Show, der slutter søndag.

Af Troels Lykke |

- En presenning fra Harald Nyborg kan måske holde regnen ude i starten, men den lukker ikke fugten ud. Resultatet er mug, misfarvninger og i værste fald råd i båden. Det bliver dyrt og tager masser af timer at rette op på og endnu værre er det selvfølgelig ikke at bruge pressenning overhovedet. Det handler også om at du holder fugten ude nede i kahytten, hvor man skal sørge for at fugt kan komme ud af kahtten, så alting ikke bliver jordslået og ødelagt, siger Thomas Iermiin til minbaad.dk.

30.000 kroner for en skræddersyet løsning

En individuelt tilpasset vinterpresenning fra GP Covers til en 35-fods sejlbåd koster omkring 30.000 kr. inklusiv montering. Prisen kan virke høj, men ifølge Iermiin er det en investering, der hurtigt betaler sig.

- Vores Fibertex-dug er åndbar, let at håndtere og holder i mange år. Vi står selv for opmåling og opsætning af stativ, så vi sikrer, at presenningen passer præcist til båden. På den måde undgår ejeren fugtskader og får en båd, der står klar til foråret, siger han.

Fibertex – åndbar og slidstærk

GP Covers bruger en specialudviklet Fibertex-dug, der både er vandtæt og åndbar. Det betyder, at sne og regn holdes ude, mens fugt indefra kan slippe væk. Samtidig er materialet let at transportere, montere og opbevare, og det kan genbruges i mange år.

Presenningerne er tilpasset bådens facon uden løse hjørner, og stativet monteres direkte i bådens scepterfødder. Dermed undgår man ridser i fribordet og sikrer, at overdækningen står stabilt hele vinteren.

Lys og luft til båden

En GP Covers vinterpresenning tillader også lys at trænge igennem, hvilket skaber et bedre indeklima i båden og modvirker fugtskader. Det giver et mere behageligt miljø og mindsker behovet for affugtning.

- Mange undervurderer, hvor hårdt det danske klima slider på bådene. Med en skræddersyet Fibertex-presenning sikrer man både bådens værdi og sig selv en lettere start på sæsonen, understreger Thomas Iermiin.

gpcovers.dk/vinterpresenninger

Fakta: Derfor vælger sejlere GP Covers

  • Individuelt tilpasset til bådens facon

  • Åndbar Fibertex-dug modvirker fugt og mug

  • Solid konstruktion i både dug og stativ

  • Let at transportere, montere og opbevare

  • Kan genbruges i mange år

  • Tillader lys at komme igennem

  • Ingen ridser i fribordet

content-loader
content-loader