Vil du sejle i Stillehavet uden at krydse det? Tahiti og Moorea er svaret
Og ja, du kan chartre en båd eller være gast. Tahiti og naboøen Moorea bliver ofte reduceret til et nødvendigt pitstop for langturssejlere på vej gennem Stillehavet. Det er en fejl. Øerne er ikke bare logistik og reservedele – de er et af de mest alsidige og kontrastfyldte sejladssområder i Polynesien.
Tahiti er centrum for Fransk Polynesien. Her ligger hovedstaden Papeete, her er marinas, værfter, supermarkeder og myndigheder. Øen er frodig, bjergrig og beskyttet af et omfattende revsystem med store laguner.
Samtidig møder man også motorveje, myldretidstrafik og høje priser.
Moorea, blot ni sømil væk, er noget helt andet. Tempoet er lavere, naturen mere rå og stemningen mere landsby end storby. Overfarten mellem de to øer klares let på en dag – ofte i selskab med hvaler i sæsonen, det skriver Blauewasser.de
Infrastruktur: Her kan alt lade sig gøre
Tahiti er et af de bedst udstyrede stop i Stillehavet for sejlere. Marinaer, værfter, byggemarkeder og store franske supermarkeder gør det muligt at proviantere grundigt og få løst selv større tekniske opgaver.
Alt fås – men intet er billigt
Statstyrede prisvarer (PPN) kan give enkelte pusterum i budgettet
Toldfri diesel er mulig for udenlandske både
– Tahiti er stedet, hvor man igen kan få god kaffe, frisk baguette og reservedele – men det koster, som mange langturssejlere nøgternt konstaterer.
Sikker havn i cyklonsæsonen
Port Phaeton ved Taravao er et nøglepunkt for mange både. Her kan man ligge sikkert for anker eller i marina under cyklonsæsonen. Bunden holder godt, bugten er beskyttet, og værftsfaciliteterne er solide.
– Vi lå her gennem store dele af stormperioden uden på noget tidspunkt at føle os utrygge, fortæller sejlere, der har overvintret i området.
Sejlads og ankring
Adgangen til Tahiti er relativt ukompliceret. Passene gennem revet er godt afmærkede, og bag revet er sejlruterne tydelige. Indsejling til Marina Taina kræver dog kontakt til havnekontrollen, da ruten krydser indflyvningen til lufthavnen.
Rundt om Moorea er ankerpladserne blandt de smukkeste i regionen:
Cook Bay: Dyb, dramatisk og praktisk tæt på indkøb
Opunohu Bay: Postkort-klassiker – ofte fyldt, men imponerende
Haapiti: God beskyttelse, smukt rev, men udsat i sydlige vinde
Vær opmærksom på, at regler for ankring ændres løbende, og at nogle områder kræver muring eller tidsbegrænsning.
På land: Vandfald, vandringer og ukuleler
Begge øer byder på spektakulære vandreture i bjergrigt terræn, vandfald og tæt vegetation. Guidede ture anbefales – regn kan hurtigt gøre stier ufremkommelige.
Transporten er enkel:
Busser dækker øerne rimeligt
Autostop fungerer overraskende godt
Knallert er ideel på Moorea
Charter: Et realistisk alternativ
For sejlere uden egen båd er charter et oplagt valg. Tahiti er et af Stillehavets vigtigste charterknudepunkter med både monohulls og katamaraner – ofte veludstyrede og klar til lagunesejlads.
– Du får adgang til verdensklasse ankerpladser uden at skulle sejle 4.000 sømil for at komme dertil, som en chartersejler tørt konstaterer.
Charter giver også mulighed for at kombinere sejlads med dykning, vandring og kultur – uden logistikpresset fra en oceanoverfart.
Vejr og sæson
Maj–oktober: Stabil passat, 15–25 knob – højsæson
Maraamu (jun–aug): Kraftig sydøstlig vind, 25–40 knob
Nov–apr: Varmt, fugtigt og regnfuldt – cyklonsæson (sjældent direkte træf)
Konklusion
Tahiti er ikke bare et sted, man ordner indkøb og papirarbejde. Øen – og især Moorea – fortjener tid. Kombinationen af solid infrastruktur, sikker sejlads, dramatisk natur og levende polynesisk kultur gør området til et af de stærkeste sejladssområder i Stillehavet.
Uanset om du ankommer efter en lang oceanoverfart eller stiger ombord på en charterbåd i Papeete, er Tahiti og Moorea et revier, der bør opleves – ikke bare bruges. lyder det fra det tyske site.







