Gå til hoved-indhold
Udstyr
HP Foil Flyer er en moderne sejlsko udviklet med fokus på balance, komfort og kontrol under krævende forhold. PR-foto

HH sejlersko satser på letvægter med maksimalt greb

Helly Hansens nye HP Foil Flyer, i grenbrugsmaterialer, er udviklet til aktive sejlere, der ønsker lav vægt, godt fodfæste og høj komfort på både våde dæk og lange dage på vandet.

Af Troels Lykke |

Når man bevæger sig rundt på dækket i skiftende vejr og underlag, er det rigtige fodtøj langt mere end en detalje. Moderne sejlersko skal sikre stabilitet på våde overflader, give støtte under lange dage ombord og samtidig være lette og komfortable nok til aktiv brug, lyder det fra Helly Hansen i Danmark.

Udviklingen inden for sejlersko er derfor gået markant de senere år. Fokus er ikke længere kun på skridsikre såler, men også på materialer, vægt, åndbarhed og bæredygtighed. Nutidens sejlere forventer sko, der kombinerer høj funktionalitet med komfort og et design, der fungerer både på båden og på land.

Det er netop tankerne bag Helly Hansens nye HP Foil Flyer, som er udviklet til sejlere, der ønsker maksimal bevægelsesfrihed, godt greb og lav vægt uden at gå på kompromis med stabilitet og slidstyrke.

Udviklet til kontrol på våde dæk

HP Foil Flyer er en moderne sejlsko udviklet med fokus på balance, komfort og kontrol under krævende forhold. Med et strømlinet og minimalistisk design kombinerer skoen letvægt og stabilitet med tekniske løsninger, der er målrettet livet ombord.

Den præcisionsstøbte ydersål skal sikre sikkert fodfæste på våde overflader, mens det integrerede dræningssystem effektivt leder vand væk fra foden.

Tekniske løsninger til aktiv sejlads

Skoen er udviklet til både kystnær sejlads og kapsejlads og rummer flere funktionelle detaljer:

• En HH® Fast-Run kombineret EVA-mellemsål, som giver lav profil og præcis bevægelse på dækket

• En HH® Storm Grip-gummiblanding i ydersålen, udviklet til optimalt greb på våde overflader

• HH® Quick Dry-materiale, som er behandlet for at hjælpe med at aflede vand og fugt samt bevare luftcirkulation omkring foden

• En HH® Max Comfort-indlægssål med støbt aflastning af foden og premium EVA-materiale for øget komfort og længere levetid

Produceret med genbrugsmaterialer

Skoen er samtidig produceret med fokus på mere ansvarlige materialevalg. Overdelen består blandt andet af genanvendt polyester, mens flere komponenter er fremstillet med genbrugsmaterialer. HP Foil Flyer er tilgængelig i både herre- og damemodeller.

Vejl. pris 1.000 kr.  Mere information på Helly Hansens hjemmeside.

content-loader
content-loader