Kort Nyt
FLID kræver dansk bådregister efter 2.000 både er forladt
Mere end 2.000 efterladte både kan have givet danske lystbådehavne problemer de seneste fem år. Manglen på et obligatorisk bådregister gør det svært at finde ejerne, og FLID-havne frygter, at problemet vil vokse i takt med, at mange ældre både mister værdi. Det skriver Jydske Vestkysten.
En efterladt sejlbåd ved Klinting Hoved nær Sønderborg har igen sat fokus på problemet med både, hvor ejeren ikke umiddelbart kan findes.
Syd- og Sønderjyllands Politi leder fortsat efter ejeren af båden, men sagen er langt fra enestående.
Ifølge Jesper Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, FLID, er langt hovedparten af de danske lystbåde ikke registreret.
- Mit bud er, at omkring 99 procent af bådene i Danmark ikke er registreret, siger Jesper Højenvang til Jydske Vestkysten.
Over 2.000 efterladte både
FLID gennemførte i 2025 en undersøgelse blandt sine medlemshavne. Her svarede knap tre ud af fire af 130 havne, at de inden for de seneste fem år havde haft problemer med efterladte både på land eller i vandet.
På den baggrund vurderer FLID, at danske havne samlet har måttet håndtere mere end 2.000 efterladte både i perioden.
Jesper Højenvang frygter samtidig, at tallet kan blive større fremover.
- Jeg frygter, at det vil stige i fremtiden, siger han.
En del af forklaringen er ifølge FLID, at mange lystbåde bliver ældre og falder så meget i værdi, at de kan være vanskelige at sælge. Samtidig kan det koste betydelige beløb at få en gammel båd skrottet.
En enkelt båd kostede 315.000 kroner
Regningen kan i sidste ende havne hos lystbådehavnen.
FLID kender eksempelvis til en større båd, der blev efterladt ved en havn. Det kostede efterfølgende 315.000 kroner at hæve og hugge båden op.
Det er en voldsom udgift for mange mindre havne.
- Hvis havnen har et overskud på 50.000-100.000 kroner, så har det været et godt år, plejer vi at sige. Så sådan en udgift gør ondt, siger Jesper Højenvang.
Ifølge FLID handler efterladte både ofte om økonomi. Der er blandt andet eksempler på, at både er blevet sejlet ind i en havn om natten og forladt, inden havnefogeden møder næste morgen.
Uden et register kan det efterfølgende være vanskeligt at finde frem til ejeren.
FLID mener derfor, at Danmark bør have et obligatorisk register over lystbåde.
Formålet skal ifølge Jesper Højenvang først og fremmest være at placere ansvaret hos bådens ejer.
- Registret skal holde ejeren ansvarlig. Det skal ikke være fællesskabet, der skal betale for den enkelte, siger han.
Kilde: Jydske Vestkysten
Se også
