Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Her er den 3.000 sømil lange kvalifikationsrute med start og slut i Les Sables-d’Olonne.
Kapsejlads
Minbaad.dk er ved startlinjen i Les Sables-d’Olonne ved de ni IMOCA 60ere, hvor de fleste har foils på. Der deltager tre kvinder. Privatfoto
Kapsejlads
Bådene sejler nu mod Island i let vind. Foto: Troels Lykke
Kapsejlads

Vendée Arctique sender ni IMOCA 60ere mod Polarcirklen ved Island på fri rute

For første gang skal solo-sejlerne selv vælge, hvor de krydser Polarcirklen. Det giver et åbent og taktisk udfordrende offshoreløb i IMOCA-klassen. Vendée Arctique, der starter i dag kl. 13, er 3.000 sømil lang og er en af to kvalifikationssejladser il Vendeé Globe 2028. Vi er på startlinjen i Frankrig.

Af Troels Lykke |

Når Vendée Arctique starter fra Les Sables-d’Olonne, bliver det ikke blot en kamp mod konkurrenterne, vejret og Nordatlanten. Det bliver også en kamp om at træffe de rigtige strategiske beslutninger.

Den største nyskabelse i årets udgave er nemlig, at sejlerne ikke er bundet til en fast bane. I stedet skal de alene, uden stop og uden assistance, finde deres egen vej mod Polarcirklen og tilbage til Frankrig.

Det betyder, at skipperne selv vælger, hvor de vil krydse Polarcirklen, hvilket åbner for et væld af taktiske muligheder.

Ingen facitliste på ruten

Normalt er offshoresejladser bygget op omkring waypoints og faste mærker, som sejlerne skal runde. I Vendée Arctique er der langt større frihed.

Afhængigt af vejrudviklingen kan nogle vælge en vestlig rute tættere på Grønland og Island, mens andre kan satse på en mere østlig vej mod Norgehavet.

Dermed bliver vejranalyse og strategi mindst lige så vigtigt som bådfart.

En enkelt god beslutning kan være afgørende over de cirka 3.000 sømil, som sejlerne skal tilbagelægge.

Arktiske forhold venter

Selv om ruten er fri, er udfordringerne de samme for alle.

Sejlerne skal håndtere lave temperaturer, tæt tåge, kraftige lavtrykssystemer og korte, stejle bølger, som ofte præger de nordlige farvande.

Det er forhold, som mange af IMOCA-sejlerne sjældent møder i så lang tid ad gangen.

For første gang i løbets historie bliver Polarcirklen et obligatorisk mål, og dermed flyttes kapsejladsen ind i et område, der normalt ikke indgår i de store IMOCA-løb.

Vigtig test frem mod Vendée Globe

Vendée Arctique er samtidig det første store IMOCA-opgør i kvalifikationsperioden frem mod Vendée Globe 2028.

Løbet giver derfor både nye og erfarne skippere mulighed for at teste sig selv, bådene og organisationerne under forhold, der minder om dem, de senere vil møde på verdenshavene.

For mange af deltagerne handler det ikke kun om resultatet. Det handler om at samle erfaring, forstå bådens grænser og lære at håndtere flere døgn alene i barske omgivelser.

De ni skippere: www.vendeearctique.org/skippers

content-loader
content-loader