Nu også farvel til min Boheme 10 m – min Shipman 28 er nok

Jeg har tre sejlbåde. Det er selvfølgelig lidt vanvittigt, og nu skal der ryddes op i flåden.

Min Dehler 34 i Kerteminde er allerede sat til salg. Og nu ryger også min elskede Boheme 10 meter, der ligger i Marselisborg ved Aarhus.

Det gør faktisk lidt ondt. Det er de mest værdifulde både jeg har. Bohemen er en fantastisk båd med en smuk salon, et cockpit, som jeg mener er et af verdens flotteste, og en næsten ny elektrisk Torqeedo-motor, der gør det til en fornøjelse at sejle ind og ud af havnene.

Men jeg har besluttet mig. Min lille Shipman 28, Dagmar S, fra 1973, som ligger i Rudkøbing, skal blive.

Og hvorfor nu det?

Fordi jeg efter mange år på vandet har fundet ud af noget ganske enkelt: Jo mindre båden er, jo større kan oplevelserne faktisk blive.

Walsteds har gjort min Shipman 28 endnu bedre

For nylig sejlede jeg min Shipman 28 fra Rudkøbing til Walsteds Baadeværft på Thurø.

Her har den lille klassiker fået nogle forbedringer, som gør den endnu mere anvendelig for to personer.

Først og fremmest har jeg fået monteret en lille trædeplatform i stål på pulpitten, så det er lettere at komme om bord.

Jeg er trods alt blevet 62 år, og selvom jeg spiller meget tennis og forsøger at holde mig i form, er det nu meget rart ikke at skulle lave akrobatiske øvelser, hver gang jeg skal op i båden.

Der er også kommet selvstyrer og en transducer til dybdemåleren, det er vigtigt i det sydfynske ø-hav.

Jamen altså. Nu kan den lille Shipman jo det hele.

For et par år siden fik jeg rullemalet båden hvid med Epifanes, og den står stadig knivskarpt. Det er imponerende, hvor flot malingen holder. Nye vinduer, nye madrasser- også i cockpit, kaleche mm.

Og så har jeg fået monteret et nyt startbatteri. Det var simpelthen ikke godt nok kun at have ét hovedbatteri. Nu fungerer opladningen perfekt.

Min gamle Yanmar har dog sin egen dagsorden

Der er bare én ting, der stadig driller.

Min Yanmar-dieselmotor fra 1983.

Den valgte nemlig at gå ud, lige inden jeg skulle sejle ind i havnen i Rudkøbing. Det er ikke ligefrem det tidspunkt, man ønsker sig motorproblemer. Kom dog under Langelandsbroen i 2,5 knobs modstrøm og modvind. Var motoren gået ud, var jeg ikke kommet i land endnu.

Det samme skete i juli, da jeg sejlede med min kæreste Maja mod Strynø. Det tog hun nu ganske pænt.

Problemet var blandt andet et batteri, der blev afladet. Et AGM-batteri til 1.600 kroner, som viste sig kun at holde to sæsoner.

Nu må jeg altså også se at få lært noget mere om dieselmotorer. Hvordan man udlufter brændstofsystemet, renser dieselfiltre og finder årsagen, når motoren igen-igen beslutter sig for at holde fri.

Det er ikke min stærkeste disciplin.

Til gengæld er jeg ret god til at nyde livet om bord.

45 minutters sejlads – og så var vi i paradis

I juli sejlede Maja og jeg fra Rudkøbing til Strynø på en kort sommerferie.

En sejlads på cirka 45 minutter. Dertil skal så lægges en badetur, hvor jeg også fik renset bunden på båden.

Vi blev på Strynø i to nætter.

Og ved I hvad? Det var en af sommerens allerbedste oplevelser.

Vi cyklede rundt på den lille ø, spiste på café, nød naturen og talte med søde mennesker i havnen.

Der var ingen stress. Ingen lang sejlads, der skulle overstås. Ingen bestemt destination, vi skulle nå næste dag.

Vi var der bare.

Om aftenen sad vi og så solen gå ned. Lyset over Strynø var helt særligt, næsten magisk, og det var et af de øjeblikke, hvor man tænker, at livet faktisk ikke behøver at være mere kompliceret.

En lille sejlbåd, en dejlig kæreste, en hyggelig havn og en solnedgang.

Hvad mere har man egentlig brug for?

Drabant-designeren Gert Gerlach har det på samme måde

Jeg kommer i den forbindelse til at tænke på bådkonstruktøren Gert Gerlach, der blandt andet stod bag de populære Drabant-både.

Han fortalte engang i et interview med minbaa.ddk, at han faktisk var mest glad for sin lille Drabant 24.

Ikke fordi den var størst, hurtigst eller mest komfortabel. Tværtimod.

Han holdt af den, fordi han sad så tæt på vandet, når han sejlede. Han følte, at han oplevede mere til søs i en lille båd, hvor man mærker bølgerne, vinden og havet på en helt anden måde.

Det kan jeg virkelig godt følge ham i.

Jeg har det præcis på samme måde i min Shipman 28. Man sidder tæt på vandet, mærker bådens bevægelser og får en mere direkte kontakt med naturen.

Måske vidste Gert Gerlach noget, som vi andre først finder ud af, når vi har prøvet at eje større både.

At de største sejleroplevelser ikke nødvendigvis kræver den største båd.

Jeg sejler nok kort – og hygger mig længe

Jeg må erkende, at jeg nok ikke er den store langturssejler. Jeg har meget sejlsport i mit liv, skriver om det 360 dage om året, tester også motorbåde og i dag skal jeg teste en ny Benteau i Marselisborg. 

Jeg elsker at sejle, men jeg holder også enormt meget af at ligge i havn. At gå en tur, spise på en restaurant, besøge en festival eller bare sidde i cockpittet med et glas vin og tale med de mennesker, man møder.

Med min Boheme har jeg haft fantastiske ture til blandt andet Samsø Festival og Rock Under Broen i Middelfart. Og masser af andre gode oplevelser.

For mig handler sejlerlivet ikke nødvendigvis om at sejle 100 sømil på en dag.

Det handler om oplevelserne. Om nærværet med dem, man sejler med. Om naturen og de små havne.

Og her har den lille Shipman 28 en kæmpe fordel.

Den er nem at håndtere, billigere at holde og overskuelig at sejle med. Der er færre udgifter, mindre vedligeholdelse og færre bekymringer.

Bortset altså fra den gamle Yanmar.

Farvel til min smukke Boheme – der brugt langt over 150.000 kr.

Det er ikke, fordi min Boheme 10 meter fejler noget. Tværtimod.

Der er brugt omkring 150.000 kroner på forbedringer og udstyr gennem de seneste fem-seks år.

Båden har en næsten ny Torqeedo Cruise elektrisk podmotor til en værdi af cirka 50.000 kroner. Den er støjsvag, og det er en fornøjelse at sejle uden diesellarm.

Elinstallationerne er opdateret af Walsteds Baadeværft, der også isolerede min køleboks og lavede ny trinbræt og andet.

Cockpittet blev malet i 2025 og fik samtidig en ny sidebænk agter. Båden har også et flot cockpittelt, der kun er to år gammelt, og som kostede mange penge.

Sejlene er næsten nye, og der følger endda en helt ny og ubrugt OneSails Forte-fok med til en værdi af cirka 35.000 kroner.

Indvendigt er båden virkelig smuk. Den er delvist selvapteret og har en salon med en varme og charme, som man sjældent finder i nyere både.

Den har desuden været opbevaret indendørs i hal gennem de seneste ti år.

Det er med andre ord en båd, der er blevet passet godt på, og som jeg virkelig kommer til at savne.

Nu skal andre have glæde af Bohemen

Boheme 10 meteren ligger i Marselisborg, hvor Yachtbasen hjælper mig med salget.

Jeg håber, at den næste ejer bliver lige så glad for båden, som jeg har været. For den sejler godt, ser fantastisk ud og har masser af nyere udstyr.

Men jeg må også erkende, at jeg ikke har brug for tre både.

Min Dehler 34 er også en dejlig båd, men den skal videre til en ny ejer.

Tilbage bliver Dagmar S, min lille Shipman 28 i Rudkøbing.

Og jeg glæder mig allerede til næste sommer, hvor Maja og jeg igen kan sætte kursen mod Strynø, Ærø eller en anden lille havn i Det Sydfynske Øhav.

Vi behøver ikke sejle ret langt.

Måske bare en halv time eller en time.

Så finder vi en havneplads, tager cyklerne frem og nyder livet.

For jeg er efterhånden overbevist om, at det ikke er størrelsen på båden, der afgør, hvor stort et sejlerliv man får.

Nogle gange er det faktisk lige omvendt.

Og så håber jeg bare, at min Yanmar bliver ved med at køre, til vi er kommet sikkert i havn.