Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Årets Silverrudder havde 295 startende både, og omkring 50 var lørdag formiddag udgået efter en hård nat rundt om Fyn. Foto: Nicolajsen Foto & Film

Silverrudder-kollision ved Nordfyn: Comfortina 32 fik revet masten af

Svend Krauses Silverrudder sluttede brat nord for Fyn, da hans Comfortina 32 kolliderede med en anden solosejler i mørket. Ved sammenstødet blev masten revet af, men Krause fik senere båden ind til Bogense. Cirka 50 både er indtil videre udgået. Sidste båd, en Maxi 77, sejler ved Lillebælt.

Af Troels Lykke |

For tyske Svend Krause, der er sponsor med Quantum Sails, fik årets Silverrudder rundt om Fyn en dramatisk afslutning.

Omkring klokken 22 kolliderede to solosejlere nord for Fyn. Begge fik et kæmpe chok efter sammenstødet.

Ifølge oplysninger til minbaad.dk sejlede en båd på bagbord halse ind i Svend Krauses Comfortina 32, der sejlede på styrbord halse, hvor man som bekendt har retten til vejen, men det kunne han ikke bruge til noget i aftes.

- Ved sammenstødet blev masten revet af Comfortinaen, da han fik fat i riggen, forklarer Philip Cossen fra Silverrudder-teamet fra Svendborg Amatør Sejlklub.

Kollision i mørke og hårdt vejr

Uheldet skete under vanskelige forhold med mørke, regn og kraftige vindbyger.

På det tidspunkt havde sejlerne været på vandet i mange timer i en Silverrudder, der blev præget af hårdt vejr og stor belastning på både sejlere og materiel.

Kollisionen skete på den nordlige del af Fyn, hvor feltet fortsatte mod Lillebælt og videre mod Svendborg.

Krause sejlede selv til Bogense

Trods den alvorlige skade på båden kom Svend Krause uskadt fra sammenstødet. Efter kollisionen lykkedes det ham at få Comfortina 32’eren ind til Bogense uden mast.

Der er ikke oplysninger om personskade i forbindelse med kollisionen.

Årets Silverrudder havde 295 startende både, og omkring 50 var lørdag formiddag udgået efter en hård nat rundt om Fyn.

FØLG TRACTRAC

Silverrudder - Challenge of the sea – News

Se også interview på Silverrudders facebook-side

content-loader
content-loader