Gå til hoved-indhold
Tur
Sejlere på Svalbard i i sned og kulde om sommeren. Allan Ipsen, tv. står her med datter og svigersøn, Camilla og Jonas Toustrup fra Ishøj Havn.
Tur
Øgruppen Svalbard, langt, langt nordpå, er omgivet af drivis, tåge og området er noget af verdens mest barske farvand. Foto: Toustrup
Tur
Tur
Hård tur mod Svalbard, hvor der om sommeren sjældent er over 8 graders varme. Foto: Toustrup
Tur
Allan Ipsen, tv. står her med datter og svigersøn, Camilla og Jonas Toustrup.

Camilla og Jonas Toustrup nåede Svalbard - isbjørne i vente

Ægteparret Toustrup har brugt år på at forvandle deres Dufour 12000 CT til en ekspeditionsbåd. Efter sidste års afbrudte forsøg krydsede de nu det barske Barentshavet og nåede Svalbard, sejlernes Mount Everest. Øgruppen ligger mellem Norge og Nordpolen og der er isbjørne.

Af Troels Lykke |

For mange eventyrlystne sejlere er Svalbard det ultimative mål. Øgruppen langt, langt nordpå, er omgivet af drivis, tåge og området er noget af verdens mest barske farvand.

Derfor omtales Svalbard ofte som sejlernes svar på Mount Everest.

For Camilla og Jonas Toustrup er ankomsten til Svalbard kulminationen på flere års målrettet arbejde med at ombygge, forbedre og forberede deres Dufour 12000 CT ketch til sejlads i arktiske farvande.

Efter et dramatisk forsøg sidste år, hvor en fejl i styresystemet tvang dem til at vende om midt på Barentshavet, lykkedes det nu at gennemføre den 400 sømil lange overfart fra Tromsø til Svalbard. På den krævende passage havde de selskab af Camillas far, den erfarne Dehler-sejler og håndkirurg Allan Ibsen.

Fejl i hydraulikken stoppede ekspeditionen

Sidste års afbrudte forsøg skyldtes ikke manglende forberedelse.

Tværtimod havde Camilla og Jonas allerede gennemført omfattende renoveringer og opgraderinger af båden inden afsejlingen mod Svalbard.

Da styresystemet svigtede halvvejs over Barentshavet, viste det sig senere, at tre hydraulikslanger var leveret i en forkert specifikation og derfor ikke kunne klare trykket i systemet.

Besætningen måtte rigge et nødror og sejle tilbage til Tromsø.

- Vi var meget undrende over, at systemet svigtede, fordi vi netop havde udskiftet hele hydrauliksystemet inden afgang. Senere fandt vi ud af, at tre af slangerne ikke var graderet korrekt til trykket i systemet, forklarer 39-årige Camilla Toustrup.

Tilbage i Tromsø sendte de deres to gaster hjem og gik i gang med både reparationer og bearbejdning af skuffelsen.

Men oplevelsen blev gradvist vendt til noget positivt.

- Hvor mange kan egentlig sige, at de er sejlet halvvejs over Barentshavet, har mistet styringen, rigget et nødror til og sejlet tilbage igen? Det var en voldsom oplevelse, men også en oplevelse vi lærte enormt meget af, fortæller Camilla Toustrup.

Et ekstra år i Nordnorge

Det afbrudte forsøg gav samtidig parret noget uventet: endnu et år i Nordnorge.

Efter reparationerne fortsatte de nordpå til Nordkap og brugte resten af sommeren og vinteren i de arktiske områder.

De overvintrede i Finnsnes, oplevede polarnatten og temperaturer ned til 20 minusgrader.

Samtidig fik de mulighed for at udforske et område, som de er blevet dybt fascinerede af.

- Nordnorge er simpelthen fantastisk. Vi har oplevet nogle af de smukkeste ankerpladser, man kan forestille sig, øde natur og utrolig venlige mennesker. Vi har sejlet blandt spækhuggere, finhvaler og pukkelhvaler og oplevet steder, som de færreste kommer til, fortæller Camilla Toustrup, der også er læge og vil arbejde undervejs.

Klare roller om bord

Projektet bygger på ægteparrets forskellige kompetencer.

Jonas Toustrup, der er uddannet bådebygger og marinetekniker, har haft hovedansvaret for bådens tekniske systemer, renoveringer og løbende forbedringer.

Camilla Toustrup fungerer som kaptajn og står for navigation, ruteplanlægning, vejrvurderinger og de nødvendige tilladelser til sejlads i arktiske områder.

- Vi har en ret klar arbejdsfordeling. Jonas tager sig af alt det tekniske og praktiske omkring båden, mens jeg står for det sejlmæssige og planlægningen af vores sejladser, forklarer hun.

Siden sidste år er der kun foretaget mindre justeringer af båden.

Den mest markante opgradering er et nyt kamera i mastetoppen med almindeligt kamera, termisk kamera og infrarød visning.

Ventede på det rigtige vejrvindue

I foråret sejlede Camilla og Jonas igen mod Tromsø.

Her gik de de sidste systemer efter, inden de afventede det rigtige vejrvindue.

Den 5. juni stævnede de ud mod Svalbard.

Forude ventede 400 sømil åbent hav over Barentshavet.

- Efter en uge havde vi klaret de sidste ting på båden. Derefter sejlede vi ud til de yderste skær og ventede på den rigtige vejrudsigt, fortæller Allan Ibsen.

Erfaringerne fra sidste år kom dem til gode.

Blandt andet havde de forenklet madplanen.

- Hver af os havde to poser med færdigsmurte rugbrødsmadder og sandwich. Så skulle vi ikke kæmpe med madlavning undervejs. Det fungerede faktisk perfekt, fortæller Allan Ibsen.

400 sømil over Barentshavet

Overfarten tog lidt mere end tre og et halvt døgn.

Det sidste døgn blev mere krævende end vejrudsigten havde lovet.

- Vi havde 12 til 15 m/s og bølger på op til to og en halv meter. Da vi nærmede os Svalbard, steg vinden til 18-20 m/s, og vi måtte reducere sejlføringen betydeligt, fortæller Allan Ibsen.

Søsygen ramte dele af besætningen, mens andre slap lettere gennem overfarten.

Trods udfordringerne fungerede vagtplanen, og den store belønning kom, da øgruppen dukkede op i horisonten.

- Stort var øjeblikket, da vi så Svalbard i det fjerne. Vi havde den samme følelse, som søfarere må have haft gennem århundreder, når land endelig dukkede op efter dage på åbent hav, siger Allan Ibsen.

Drivis, gletsjere og russisk mineby

Efter et par dages hvile fortsatte turen sydpå til Isbjørnehamna i Hornsund.

Her mødte besætningen drivis og oplevede de enorme gletsjere, som kælver isblokke direkte ned i havet.

Senere gik turen til den russiske mineby Barentsburg.

- Det var en stor oplevelse at besøge et så isoleret samfund. Folk var utrolig venlige og imødekommende, fortæller Allan Ibsen.

Besætningen nåede også en tur på den legendariske Red Bear Bar, hvor de fik lov til at efterlade et maleri af deres ketch, som nu bliver en del af barens særlige samling.

Isbjørne kræver våben

Den 15. juni ankom ekspeditionen til Longyearbyen, Svalbards største by med omkring 2.000 indbyggere.

Her venter nye oplevelser.

Blandt andet skal der lejes en riffel som supplement til signalpistolen.

På Svalbard er det nemlig ikke tilladt at færdes uden for byområderne uden passende beskyttelse mod isbjørne.

Sejlads mod nord kan noget særligt

For Camilla og Jonas er Svalbard ikke slutmålet, men endnu et skridt på en længere rejse mod nogle af verdens mest utilgængelige farvande.

Ankomsten til Longyearbyen markerer kulminationen på flere års arbejde, hundredvis af timer om bord og evnen til at vende et nederlag til en succes.

Samtidig har rejsen bekræftet noget, som mange langdistance-sejlere allerede ved.

At sejlads mod nord kan noget helt særligt.

Mødet med den rå natur, de øde ankerpladser, hvalerne, polarnatten og de enorme afstande giver oplevelser, som er svære at finde andre steder i verden.

Vil man følge Camilla og Jonas Toustrups videre færd i Arktis, kan den følges på Instagram-profilen @journeyofjera.

 

Svalbard lokker sejlere mod Arktis' vilde verden

For mange eventyrlystne sejlere er Svalbard det ultimative mål i nord. Øgruppen ligger mere end 1.500 sømil fra Danmark, mellem Norge og Nordpolen, omgivet af gletsjere, fjorde og arktisk vildmark.

Der bor kun omkring 2.500 mennesker på Svalbard, hovedsageligt i Longyearbyen, der er verdens nordligste bysamfund. Selv midt om sommeren ligger dagtemperaturen ofte kun mellem 3 og 8 grader, mens havvandet typisk er få grader over frysepunktet.

Om vinteren falder temperaturen normalt til mellem minus 10 og minus 15 grader, men perioder med minus 20 til minus 30 grader forekommer jævnligt.

Naturen dominerer overalt, og det er ikke usædvanligt at møde rensdyr, sæler, hvalrosser og havfugle. Svalbard er også et af de få steder i verden, hvor sejlere og turister skal være opmærksomme på Polar Bear. Isbjørnene lever frit på øgruppen, og uden for bebyggelserne anbefales det at medbringe signalpistol eller riffel som sikkerhed.

Sejladsen til Svalbard kræver respekt for kulde, tåge og store afstande, men belønningen er en naturoplevelse i verdensklasse. Derfor kalder mange Svalbard for sejlernes svar på Mount Everest.

Se også video omkring Svalbard

content-loader
content-loader