Gå til hoved-indhold
Udstyr
Det ser da ret flot ud det Yacht-Master II, der blev lanceret i 2007 som et specialiseret værktøj til regattasejlere.

Rolex Yacht-Master II er tilbage og er ikke billig

Den markante Rolex Yacht-Master II er igen i omløb – så langt det nu rækker i Rolex’ verden. Prisen kan nå op omkring 330.000 kr, hvilket placerer modellen blandt de dyreste og mest komplekse hos Rolex.

Af Troels Lykke |

Rolex-ure er generelt svære at få fat i, og Yacht-Master II er ingen undtagelse. Modellen dukker kun op sporadisk hos forhandlerne. At den nu igen leveres, ændrer ikke ved, at efterspørgslen langt overstiger udbuddet.

Yacht-Master II blev lanceret i 2007 som et specialiseret værktøj til regattasejlere. Det er ikke et klassisk trehåndsur, men en regattakronograf med fokus på startprocedurer.

Det centrale element er den patenterede Ring-Command-lünette, som fungerer som betjeningsgreb. Ved at dreje den 90 grader låses eller aktiveres countdown-funktionen. Den mekaniske kobling mellem lünette og værk er kompleks og ses ellers kun i beslægtet form på Rolex Sky-Dweller.

Kaliber 4161: Programmerbar nedtælling

Inde i kassen arbejder kaliber 4161 – et mekanisk kronografværk med programmerbar timer. Nedtællingen kan sættes op til ti minutter, som matcher standardprocedurer i mange regattaer.

Før start programmeres countdownen. Når startsignalet lyder, aktiveres den, og en rød viser tæller ned mod nul. Systemet tillader justering undervejs: Er timingen skæv, kan brugeren synkronisere til næste hele minut via trykknapperne ved klokken to og fire. Det er praktisk på vandet, hvor startsekvenser sjældent er helt efter bogen.

Værktøj eller statussymbol

Yacht-Master II er både et præcist instrument og et luksusobjekt. De færreste ejere bruger det til regatta, men det ændrer ikke ved, at det er et af de mest specialiserede mekaniske ure på markedet.

Læs mere om uret: New Yacht-Master II | New watches 2026 | Rolex®

content-loader
content-loader