Danske lystbådehavne frygter lukning, hvis havet igen går amok

Tre år efter den historiske stormflod i oktober 2023 står mange danske lystbådehavne fortsat i en vanskelig økonomisk situation. Stormfloden efterlod ødelæggelser for trecifrede millionbeløb, og siden har havnene og en lang række frivillige kæmpet for at genopbygge anlæggene.

Men flere havne er endnu ikke tilbage på samme niveau som før stormfloden. Samtidig tøver mange med at investere i nødvendig infrastruktur og udvikling, fordi de fortsat mangler økonomisk sikkerhed, hvis en ny stormflod rammer.

Havnekasserne er tømt efter genopbygningen

Splittede moler, løsrevne både og smadrede bådebroer prægede mediebilledet i efteråret 2023. Tre år senere er den daglige drift mange steder oppe at køre igen takket være en enorm indsats, lokal opfindsomhed og brug af samtlige opsparede kroner.

Men bagsiden af medaljen er alvorlig: Havnekasserne er tømt, investeringer i udvikling og turisme er flere steder sat på pause, og havnene har opgivet at finde forsikringer, der kan dække havnen, hvis en ny stormflod rammer.

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) bruger treårsdagen til at gøre status:

– Situationen er uforandret i forhold til for tre år siden: Hvis vores havne rammes igen, findes der intet sikkerhedsnet under deres økonomi. De havne, der sidst blev hårdt ramt og har brugt hver en krone på genopbygning, er decideret lukningstruede, hvis en ny stormflod rammer her i efteråret. Vi kan ganske enkelt ikke blive ved med at bede lystbådehavnene om at bære klimatilpasningen og regningen helt alene, siger Bent Ole Jonsen, formand for FLID.

FLID repræsenterer 340 lystbådehavne over hele landet. Foreningen har stillet op til adskillige interviews, været til foretræde for flere af Folketingets udvalg og leveret konkrete løsningsforslag til ministeriet.

Selvom der opleves stor sympati og politisk opbakning på tværs af Folketinget, står lystbådehavnene nu igen over for endnu en sæson med høj risiko for stormflod uden nogen form for sikkerhedsnet.

FLID har derfor anmodet om et direkte møde med erhvervsministeren for at drøfte konkrete løsninger og præsentere nye undersøgelser, der dokumenterer lystbådehavnenes betydning for lokalsamfund, landdistrikter og kystturisme.

FLID: Én krone ekstra på forsikringen kan gøre forskellen

Siden 2012 har havnenes moler og broer stået på negativlisten i naturskadeloven, og de er derfor udelukket fra erstatning via den kollektive stormflodsordning.

I praksis står havnene ifølge FLID uden forsikringsmulighed og dermed uden beskyttelse.

Ordningen er ellers kollektiv og solidarisk, og lystbådehavnene er parate til at betale et ekstra bidrag for at være med.

Ifølge FLID ville en forhøjelse på blot én krone pr. brandforsikringspolice årligt – fordelt på landets 4,8 millioner policer – have været nok til at dække alle havnes skader fra stormfloden i 2023.

Lystbådehavnene er en del af den danske kyst- og kulturarv og drives i vid udstrækning almennyttigt af frivillige efter hvile-i-sig-selv-princippet.

Det er uholdbart at sætte lystbådehavnene uden for fællesskabet, mener FLIDs formand.

– Hvis lystbådehavnene skal overleve fremtidens mere ekstreme vejr, skal de have adgang til samme kollektive sikkerhedsnet som resten af samfundet, lyder det fra Bent Ole Jonsen.

Mommark Marina mangler stadig 5,5 mio. kr. – en ny stormflod kan lukke havnen

Fælles for de havne, der blev hårdt ramt af stormfloden i 2023, er, at de har haft fokus på hurtigst muligt at sikre driften igen.

I Mommark Marina på Als er driften oppe på 100 procent, men havnens genopbygning er kun nået halvvejs, og havnens værn mod havet mangler stadig.

Ifølge havnens ejer, Carsten Jensen Kock, giver det ikke mening at investere de sidste 5,5 mio. kr. for at sikre havnens ydre værker, fordi investeringerne ikke kan forsikres.

Carsten Jensen Kock har kontaktet tre forsikringsselskaber, og ingen af dem har ønsket at give et tilbud på dækning.

– Vi er slet ikke 100 % tilbage rent fysisk. Vi har mistet en østmole, som ikke er bygget op igen, og vi kører lige nu på lånt tid. Vi har brugt 4,5 mio. kr. på genopbygningen, men mangler stadig 5,5 mio. kr. bare for at komme tilbage til udgangspunktet før stormfloden i 2023. Hvis en ny stormflod rammer med blot 75 % af styrken fra den, er der ikke noget, der hedder Mommark Marina mere. Så må de 15-16 årsværk, vi beskæftiger her, se sig om efter noget andet at lave, fortæller Carsten Jensen Kock fra Mommark Marina.

Han tilføjer, at alle fremtidige investeringer i udvidelse af marina og restaurant er opgivet.

Dermed er det også udviklingen af turismen, der betaler prisen. Han tør ikke investere, når der ikke findes et sikkerhedsnet for havnen, hvis den næste stormflod kommer.

Avernakø Havn er næsten genopbygget efter fire års arbejde

Efter et langt sejt træk med fonde, LAG-midler og lokal opfindsomhed nærmer havnen på Avernakø sig igen fuld kapacitet.

Havnebestyrelsen forventer at have de sidste ting på plads til sæsonen 2027 – fire år efter stormfloden, der blandt andet sendte 250 meter af havnens broer på udflugt i Det Sydfynske Øhav.

Emil Birkemose er bestyrelsesformand for havnen, der udelukkende drives af frivillige kræfter.

Havnen blev hårdt ramt, og uden penge på kistebunden er genopbygningen taget i etaper, efterhånden som talrige fondsansøgninger gav pote.

– Købmanden og lokalsamfundet på øen blev også hårdt ramt af, at havnen var ødelagt. Men i år har de heldigvis mærket, at vi er tilbage, og gæstesejlerne har genfundet os. Men hold nu op, hvis vi skal til det igen... En ny stormflod i næste uge vil stille os virkelig dårligt. Reetableringen har kostet millioner, fortæller Emil Birkemose fra Avernakø Havn.

Rødvig Havn er økonomisk drænet efter stormfloden

Nogle af de billeder, vi især husker fra nyhederne om stormfloden i 2023, er dem fra Rødvig Havn, hvor alt blev endevendt.

Siden er den gamle fiskerihavn og den kommunale havn gået sammen i et interessentskab.

Den nye organisation har efter stormfloden arbejdet hårdt for at vende tilbage til normal drift.

For tre år siden havde den private havn penge på kistebunden, og den kommunale havn var og er selvforsikret. Derfor var kapitalen til stede til at igangsætte genopbygningen med det samme.

Havnen kunne hurtigt blive klar til drift. Men nu er kassen også tømt, og det er først i år, at der igen er begyndt at komme penge ind på kontoen, fortæller Rødvig Havns bestyrelsesformand Kristian Olsen.

– Økonomisk er vi helt drænede. Vi havde pengene dengang og gik bare i gang med genopbygning med det samme. Der står vi ikke i dag, og vi vil være meget dårligt stillet uden hjælp udefra, hvis en ny stormflod ramte os nu. Økonomisk bliver vi ikke klar til samme omgang igen lige med det samme, fortæller Kristian Olsen fra Rødvig Havn.

FLID kræver politisk løsning inden næste stormflod

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark mener, at havnene ikke længere kan forventes selv at betale for skaderne efter stadig kraftigere stormfloder.

Organisationen arbejder derfor for, at lystbådehavnenes moler og broer bliver omfattet af den kollektive stormflodsordning.

Uden en ændring risikerer havne, der netop har brugt millioner på genopbygning, at stå over for endnu en økonomisk katastrofe.

Om FLID

Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) er brancheorganisation for 340 danske lystbådehavne. Foreningen arbejder for havnenes interesser og fremhæver deres betydning for dansk kystturisme, lokalsamfund og erhvervslivet i landdistrikterne.

Kilde: Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID).