Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Onsdag den 21. oktober fandt Daniel Sonne flasken, da han sejlede i gummibåd ved Assens Marina. Privatfoto

Flaskepost sejlede fra Aarhus til Assens – fundet efter otte år på havet

Som femårig kastede Villy Omø en flaskepost i vandet ved Aarhus i 2018. Otte år senere blev den fundet ved Assens Marina på Fyn, fortæller TV2 Østjylland. Modtager af flaskeposten, Daniel Sonne planlægger nu at sende flasken ud på havet igen.

Af Troels Lykke |

I august 2018 kastede femårige Villy Omø en flaskepost i Aarhusbugten. I brevet fortalte han, at han var god til at løbe hurtigt og havde fået en rokketand.

Hans mor, Trine Omø, havde skrevet sit telefonnummer i brevet, men familien hørte aldrig noget – før nu, skriver TV 2 Østjylland.

Fundet fra gummibåd ved Assens

Onsdag den 21. oktober fandt Daniel Sonne flasken, da han sejlede i gummibåd ved Assens Marina.

Indeni lå brevet stadig i god behold, og Daniel kunne derfor sende en sms til Villys mor, som heldigvis stadig havde samme telefonnummer.

Villy er i dag 13 år.

Flasken skal ud igen

Ingen ved, hvilken rute flasken har taget fra Aarhus til Assens gennem otte år.

Daniel Sonne planlægger nu at sende flasken ud på havet igen – denne gang med både Villys oprindelige brev og en ny hilsen fra ham selv.

Kilde: TV2 Østjylland.

content-loader
content-loader