Gå til hoved-indhold
Havne
Det var et trist syn, der mødte sejlerne på Aarøsund Havn ved indsejlingen til Haderslev Fjord. Foto: Ralph Jensen
Havne
Nabobåde har fået sodskader. Foto: Ralph Jensen

6-7 både brændt i Aarøsund - plus nabobåde med sodskader

Den omfattende brand i Aarøsund Lystbådehavn fredag aften har ikke kun ramt de både, der stod direkte i flammerne. Flere omkringliggende både har fået sodskader. Det fortæller sejleren Ralph Jensen fra Haderslev, der har besøgt brandstedet og sendt fotos til Minbaad.dk. Se også dronefoto.

Af Troels Lykke |

Der er store ødelæggelser efter branden i Aarøsund Lystbådehavn fredag den 23. oktober, hvor flere både og bygninger blev ramt af flammerne.

Cranchi-motorsejleren Kenn Egtved fortæller i dag til Minbaad.dk, at der var 6-7 både, der direkte var brændt.

- 6-7 både er brændt og et par mere er totalskadet og 6-7 bådhuse er også brændt, forklarer Kenn Egtved.

Sejleren Ralph Jensen fra Haderslev har været på stedet lørdag i Aarørund efter branden er slukket.  

- Mange nabobåde har fået sodskader. Det ser ikke godt ud, forklarer Ralph Jensen til Minbaad.dk.

Han har sendt en række fotos fra havnen, som viser ødelæggelserne efter branden.

Branden blev først slukket ud på natten

Branden blev anmeldt til Syd- og Sønderjyllands Politi fredag aften klokken 20.15.

Store flammer og kraftig røgudvikling fik politi og brandvæsen til at rykke massivt ud til havnen ved indsejlingen til Haderslev Fjord.

Først omkring klokken 03 natten til lørdag var branden slukket efter næsten syv timers indsats.

Ingen personer kom til skade. Se dronefotos fra Torben Nørgaard.

Brandårsagen stadig ukendt

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyste lørdag, at brandårsagen endnu ikke er fastlagt, og at det berørte havneområde derfor fortsat er afspærret.

Politiet forventer at undersøge brandstedet nærmere i den kommende uge.

Der er endnu ikke offentliggjort en samlet opgørelse over antallet af beskadigede både eller de økonomiske konsekvenser.

content-loader
content-loader