De 20 dyreste gæstehavne i Danmark 2026
Her er en oversigt over nogle af de dyreste gæstehavne for sejlere i Danmark i 2026. Priserne varierer afhængigt af sæson, strømforbrug og faciliteter som bad og vaskemaskine. Priserne er indhentet af Bogense-sejler Lise Sparvath og tager udgangspunkt i en 11 meter sejlbåd.
København, Skagen og flere populære ø-destinationer hører igen til blandt de dyreste steder at lægge til for danske gæstesejlere i 2026.
Det viser en gennemgang af havnetaksterne lavet af Bogense-sejler Lise Sparvath i samarbejde med minbaad.dk.
– Priserne tager udgangspunkt i en sejlbåd, der måler 11,00 meter i længden og der er 3,34 meter i bredden, forklarer Lise Sparvath.
Undersøgelsen viser samtidig store forskelle på, hvad havnene inkluderer i prisen. Nogle steder er strøm, bad og vaskemaskine med i havnelejen, mens andre opkræver særskilt betaling for både strøm og bad.
Særligt havnene i hovedstadsområdet ligger i den dyre ende.Flere havne tilbyder rabatter ved længere ophold. På blandt andet Bornholm, Samsø og Anholt gives gratis overnatninger ved køb af flere døgn.
| # | Havn | Havneleje | Strøm | Bad |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Københavns Inderhavn | 409 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 2 | Vejrø | 400 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 3 | Tuborg Havn | 390-395 kr. | 4,5 kr./kWh | Ekstra |
| 4 | Søndre Frihavn Lystbådehavn | 365 kr. | 3 kr./kWh | Inkl. |
| 5 | Skagen Lystbådehavn | 350-420 kr. | 4 kr./kWh | 25 kr. |
| 6 | Samsøs kommunale havne | 345 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 7 | Bornholms kommunale havne | 343 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 8 | Wilders Plads Marina | 325 kr. | Inkl. | 10 kr. |
| 9 | Svendborg Gæstehavn | 310 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 10 | Gedser Havn | 300 kr. | Inkl. | 10 kr. |
| 11 | Skagen Sejlklub | 300 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 12 | Stubbekøbing Lystbådehavn | 300 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 13 | Anholt Havn | 295 kr. | 4,5 kr./kWh | 3 kr./min. |
| 14 | Svendborg Lystbådehavn | 285 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 15 | Rantzausminde Havn | 285 kr. | Inkl. | Inkl. |
| 16 | Nysted Havn | 280 kr. | Efter forbrug | Ekstra |
| 17 | Langelinie Lystbådehavn | 280 kr. | 3 kr./kWh | Inkl. |
| 18 | Lollands kommunale havne | 270 kr. | 26 kr./døgn | Inkl. |
| 19 | Høruphav Havn | 265 kr. | 25-46 kr. | Inkl. |
| 20 | Aarhus Sejlklub | 265 kr. | Inkl. | Inkl. |
Strøm koster meget - nogle steder
Flere af de dyreste danske gæstehavne har samtidig relativt høje priser på strøm, mens andre har valgt at inkludere el i havnelejen. Det viser Bogense-sejler Lise Sparvaths gennemgang af havnetaksterne for 2026.
De højeste kWh-priser findes blandt andet i Tuborg Havn og Anholt Havn, hvor strøm koster 4,5 kr. pr. kWh. I Skagen Lystbådehavn betales 4 kr. pr. kWh, mens Langelinie Lystbådehavn og Søndre Frihavn Lystbådehavn tager henholdsvis 3 kr. pr. kWh.
Andre havne har valgt en mere enkel model, hvor strøm er inkluderet i havnelejen. Det gælder blandt andet Københavns Inderhavn, Vejrø, Svendborg Gæstehavn, Skagen Sejlklub og Aarhus Sejlklub.
I flere kommunale havne varierer modellerne. Lollands kommunale havne opkræver eksempelvis 26 kroner pr. døgn for strøm, mens Nysted Havn afregner efter faktisk forbrug.
Bad: 25 kroner i Skagen
Bad er også forskelligt fra havn til havn. Flere steder er det inkluderet i havnelejen, mens der i blandt andet Wilders Plads Marina betales 10 kroner for bad. I Anholt Havn koster bad 3 kroner pr. minut, mens Skagen Lystbådehavn tager 25 kroner for bad i højsæsonen.
Særligt de større byhavne og populære sommerdestinationer bevæger sig dermed tættere på hotel-logik, hvor flere ydelser enten pakkes ind i totalprisen eller afregnes særskilt.






