minbaad.dk
onsdag 12. december
Her står min Drabant 24 i Kerteminde så og glor. Foto: Troels Lykke

Her står min Drabant 24 fra 1976 i Kerteminde så og glor. Foto: Troels Lykke

Min H-båd og Drabant 24 er på land - og solen skinner

Jeg blærer mig tit med, at jeg har to både og undlader at fortælle, at Drabanten kun koster 30.000 og H-båden 55.000. Nu er jeg imidlertidig under tidspres, for sejlervejret er fantastisk.

Redaktøren | 22-05-2018 11:59 | Af  Troels Lykke

Sejlsæsonen er ufattelig kort, og det er lige nu, det hele sker. Solen skinner, det er varmt, der er kapsejladser overalt.

Men min Drabent 24, Dagmar D, er på land i Kerteminde, og min H-båd står (ulovligt) på land i Aarhus.

På torsdag skal min Drabant 24 i vandet. Jeg skal sejle Classic Fyn Rundt 1. juni med mine venner Jens og Per. Vi bliver fire Drabant 24ere i et lille eksklusivt felt, der ser ud til at være på under 100 både.

Det er mig, der står for det klargøringen, javel min far på 77 år hjælper også til, men mindre end han plejer.

Klargjort på en dag

Det tog da også kun en dag at klargøre båden, der kom på land med mast på i april måned.

Bådens fribord er sprøjtemalet, og det gør det let at fjerne snavs og polere bådens overflade. Langt lettere end hvis det var på en lunefuld gelcoat-overflade.

Vi har tænkt os at måle på Gert Gerlachs mast på Drabant 24eren. Designeren af båden sejler nemlig med og slår os typisk med mindst to timer på en Classic Fyn Rundt.

Hårdt arbejde med ny bundmaling

H-båden, Dagmar H, har også været under behandling. Efter et møde hos Hempel i Lyngby fik jeg at vide, at jeg skulle gi' bunden en hvid NCT-maling (som X-Yachts bruger på deres både), hvis jeg ville have bunden glat.

Javel, det krævede lige to dages slibning med en rystepudser.

Hans hos AFI Marine butikken i Egå havde svært ved at trække vejret, da jeg fortalte, at jeg havde lånt min fars rystepudser, og ville slibe båden med den. Men vi 'fik lov' og købte noget korn 280 og 320 var det vist, og bunden er blevet glat.

Vi gav båden to gange, og nu har vi ikke det røde VC 17 på, men hvidt så båden ser pænere ud, også når den er på land. Med hvid farve kan vi også lettere se, når der er truende begroning. 

Var dog i Struer og sejle

I dag skulle båden så i vandet, efter vi havde deltaget i H-båds ligaen i Struer, hvor vi tog 11. plads blandt 27 både.

Men et gevind i en vantskrue til topvantet driller, så jeg får heller båden i vandet i dag og kan deltage i tirsdagssejladserne i Aarhus, hvor vi er 12 aktive H-både.

Ja, altså vi er så ikke, båden er på land, og solen skinner, og vejret er fantastisk.

To både er dobbelt frustration i disse dage.

Troels

Her står min H-båd fra 1986 så og glor. Foto: Troels Lykke

Vi fik da sejlet H-båd og prøvet vores nye sejl i Struer for ti dage siden. Godt at få testet det hele. Foto: Troels Lykke

Vi har i år monteret en ny konsol til storsejlet, så der er mere plads i cockpittet. Før gik løjgangen helt på tværs. Konsollen i glasfiber er bygget og støbt af H-bådsejleren Jesper Andersen fra Køge. Konsollen med Harken-blokke og udstyr virker super, og mine to gaster har fået mere plads. Foto: Troels Lykke

Bookmark and Share







Felter med * skal udfyldes


FLERE NYHEDER


SEJLKLUBBER OG KLASSER

Få nyheder og deltag i konkurrencer

Besøg os på facebook


MORTEN LORENZEN TAGER ORDET