Gå til hoved-indhold
Lars Ive, nuværende formand for Danboat, får opbakning til udstillingsstrategi af otte firmaer, der forhandler 16 bådmærker. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Lars Ive, nuværende formand for Danboat, får opbakning til udstillingsstrategi af otte firmaer, der forhandler 16 bådmærker. Foto: Troels Lykke

Fronterne trækkes op til kommende udstillinger

Otte bådforhandlere, der repræsenterer 16 bådmærker, slår fast overfor den kommende Danboat-bestyrelse, at de ikke vil udstille i Fredericia. "Vi mener, at Danboats 5-årige strategi med Bella Center først skal afprøves," siger Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg.

Af Troels Lykke |

En rundspørge i branchen viser, at Bella Center skal afprøves hvert år den kommende tid, det mener firmaer som Tempo Bådsalg, X-Yachts, Reese Marin, Marineparken, New ShipShape, Top-Yacht, Shipcenter og Princess Danmark.

Firmaer, der til sammen byder på 16 forskellige bådmærker. De kommer med deres opråb nu til den kommende Danboat-bestyrelse, der ikke skal regne med deres opbakning, hvis de forsøger at udstille i Margrethe Hallerne i Fredericia.

Henrik Jørgensen, direktør i Tempo Bådsalg A/S, siger det klart og tydeligt i dag til minbaad.dk:

"Danboat og Lars Ive fremlagde en fremragende visionær plan på Danboats generalforsamling, der desværre blev stemt ned, hvor Bella Center og Marselisborg indgik med årlige udstillinger. Og vi er en del firmaer, der mener, at bestyrelsens fremlagte strategi bør og skal afprøves. Danboats strategi fremlagt af Lars Ive var en god og gennemarbejdet strategi, der havde tilgodeset alle aspekter i professionel udstilling." 

Internationalt vindue er vigtigt

Tempo Bådsalg og de øvrige syv firmaer mener, at branchen har brug for et professionelt og internationalt vindue, som Bella Center og den udendørs udstilling Marselisborg står for.

Firmaerne forventer, at bestyrelsen – nuværende såvel som kommende – vil arbejde målrettet med at få gennemført fremlagte 5 års udstillingsstrategi uden ændringer.

Det betyder på dansk, at firmaerne ikke ønsker at deltage i udstillingen i Fredericia i Margrethe Hallerne.

De støtter Bella Center og Marselisborg

Tempo Bådsalg A/S (Jeanneau, Fairline & Windy)
Reese Marin A/S, Aabenraa (Targa & Marex motorbåde)
X-yachts A/S, Haderslev (X-sejlbåde)
New Shipshape A/S Rungsted (Nauticat motorsejlere & Cranchi motorbåde)
Top-yacht ApS, Rungsted (Swan sejlbåde & Pilot motorbåde)
Shipcenter, Ishøj (Nimbus motorbåde)
Princess Danmark A/S, Hundige (Princess motorbåde)
Marineparken A/S, Fredericia, (Dehler, Hanse, Moody, Fjord)

content-loader
content-loader
content-loader