Gå til hoved-indhold
Ghost på billedet er en Brenta-konstruktion på 122 fod og 54 meter høj mast, bygget kun i kul og titanium, fortæller Kerteminde-sejleren. Foto: Jens Ernst MohrTur
Ghost på billedet er en Brenta-konstruktion på 122 fod og 54 meter høj mast, bygget kun i kul og titanium, fortæller Kerteminde-sejleren. Foto: Jens Ernst Mohr

Jens og familien oplever verden til søs

IMX 40 har nu krydset Atlanten. Læs ny beretning fra jordomsejlingen, hvor Kerteminde-familie Mohr Ernst møder vulgære både i Carribien.

Af Troels Lykke |

Jens Mohr Ernst skriver til minbaad.dk fra IMX-40:

Den 9/12 kom vi til Antigua efter godt 12 døgn på Atlanten, 2355 sømil med 8 knob i gennemsnit. Turen gik fint uden uheld. Den kostede dog livet på ”3 daughters” (vores lille spiler), der tjente os trofast i dagtimerne.

Under mødet med en byge blæste den dog helt ud af ligene, så vores gode ven Jan Braarup har hentet en ny (gammel) hjemme fra loftet og sendt den til os.

Vi havde på vejen over Atlanten talt med en canadier vi overhalede før Antigua, og han anbefalede os over VHF’en at lægge til i Falmouth Harbour. Her ligger vi nu blandt skibe der minimum er 60 fod.

Mest vulgær var Alfa Nero

Der viste sig at være boatshow, hvor charterbåde blev vist frem til brookere for videre udlejning. Den mest vulgære båd er Alfa Nero.

Den kan i øvrigt købes for 60 mio dollar. Alternativt kan den lejes for 250.000 USD om ugen.

Her ligger også J-båden Ranger, der ser ud til at have havnens højeste mast (>50 meter). Der er ca 10 sejlbåde, der fører den obligatoriske røde toplanterne til advarsel mod flytrafik (kræves ved +50 meter mastehøjde).

54 meter høj mast

Vi var også ovre og tale med en fra ”Ghost”. En Brenta-konstruktion på 122 fod og 54 meter høj mast, bygget kun i kul og titanium. Han fortalte at de havde krydset Atlanten fra Las Palmas på 12 døgn (lige så hurtigt som Exabyte he-he).

I dag (11/12-09) sejler vi videre til Charlotte Amalie, hvor vores gæst Eivind Skaalum, bliver hentet af hans kone Anne Birgitte.

Sejlerhilsen Jens

Følg også båden her

content-loader
content-loader
content-loader