Gå til hoved-indhold
HP 1030Kort Nyt
HP 1030 koster 1,290 mio. svenske kroner. To danskere har købt bådtypen, blandt andet til Nivå. Foto: Troels Lykke

Stig om bord på HP 1030

Det gjorde vi i Malmø i dag. Svenskeren er livlig, som en jolle, men krænger som en kølbåd. Vi talte med bådejer af HP 1030, der er tegnet af Lars Olsen og CDE Marine Design. Se billeder.

Af Troels Lykke |

46-årige Joakim Lundgren fra Barcebäck opdagede hurtigt, at han var solgt til en HP 1030 til 1,29 mio. svenske kroner.

"Efter 10 minutters prøvesejlads tænkte jeg: 'Den må jeg ha'." Såden lyder det fra Joakim Lundgren vi mødte i dag i Malmø under en lille intim udstiling.

"Den smed sig hurtigt til på kryds, som en jolle og blev liggende der, som en kølbåd. Den accellerer meget hurtigt og drejer rundt om sig selv på ingen tid, men slipper du roret går den straks op i vinden, så sejler man alene er det klogt, at anskaffe sig en selvstyrer," forklarer Joakim Lundgren til minbaad.dk.

Kun 2,9 ton

Og der er flere grunde til, at svenskeren er vild med HP 1030eren, hvor Lars Olsen fra CDE Marine Design har været med til at slå stregerne til den 2,9 ton lette båd, der er bygget i vinylester blandt andet.

"I fem m/sek. sejler den 6,5 knob på kryds og i 10 m/sek. går den let over syv knob og i den styrke planer den, når gennakeren er oppe. Jeg har allerede sejlet 17 knob i båden," siger Joakim Lundgren, der før havde en Maxi 84, nu har han købt prototypen på HP 1030.

Hans familie er på fem personer og om det siger han.

"Vi skal kapsejle med den på tur," siger han og fortæller, at cockpittet er fantastisk stort og perfekt til solbadning eller hvis gasterne ikke skal gå i vejen for hinanden.

Lys ask om læ - bundramme i stål

Båden om læ er apteret i lys ask og helt i bunden er en bundramme i stål, der holder sikkert på køl og rig, hvis man sejler på de svenske klipper.

Han har i øvrigt installeret båden med en el-motor til 60.000 kr. fra OZ Marine. Den vejer 125 kilo med batterier, motor og lader, den fylder mindre end almindelig motor og støjer slet ikke og er lugtfri.

"Jeg skal kun bruge motoren til at sejle ind og ud af havnen," siger han.

Fakta om HP1030
Længde 10,30 m
Vandlinien 9,50 m
Bredde 3,28 m
Bredde i vandlinien 2,5m
Dybgang 2,0 m
Deplacement 2,9 t
Køl vægt 1,2 t
Storsejl 45 m2
Fok 27 m2
Genaker 130 m2

Billeder af HP1030 under sejlads

content-loader
content-loader
content-loader