Gå til hoved-indhold
Karen på vej over NordsøenTur
Karen på vej over Nordsøen i Frk. Toft mod Skotland. Turen tog 66 timer.

Fra Holbæk til Skotland

Tag med Karen og Jørgen Andreasen på tur over Nordsøen og tilbage igen. De har sendt os deres rejseberetning, og deltager dermed i konkurrencen om Jan Bertelsens bog, “Passatvind og flyvefisk”

Af katrine bertelsen |

Karen og Jørgen Andreasen skriver:

21/6. 2008
Vi startede fra Holbæk i hård vind fra N/NV så vi have vinden i næsen hele vejen til Skagen (137 sm på 25 timer). Vi led begge søsygens kvaler selv om vores søde veninde Lotte, havde forsynet os med "søsygearmbånd". Yderligere havde vi glemte at lukke ventilationshuller, så alt var vådt, incl. dynen.

23-24/6.
Vi tog et par overliggerdage i Skagen pga. kuling med vindstød op til 27 m/s. Jørgen var så uheldig at løbe ind i en gang migræne om mandagen (øv). Karen så på kunst på Skagen museum og powershoppede, så dagen var ikke helt spildt!

25-26/6.
Fra Skagen sejlede vi videre til Farsund i Norge (165 sm på 30 timer). Første del af turen var vinden imod, så vi krydsede til Norskekysten. Om morgenen lagde vinden sig, så vi fik en lang men god sejlads for motor langs hele Norges sydkyst. Farsund er hyggelig og ligger midt i flot skærgård med høje fjelde, stedet kan anbefales.

27/6.
Hyggedag i Farsund, med afsejling mod Skotland kl.16.

28-30/6.
Over Nordsøen på 66 timer. Vejret var fint. Først vindstille med 26 timers motorsejlads og til sidst hård vind, hvor vi måtte sætte stormfok og reducere storsejl til 2. reb. Vi så en del boreplatforme undervejs og 70 sm ude blev vi hilst velkommen af et par delfiner. Lige før ankomst til Peter Head, Skotland havde vi kaldt havnemesteren, så han stod klar til at tage fortøjninger og hjælpe med at udfylde emigrationspapirer.

1/7.
Sightseeing i Peter Head. Byen virker lidt trist og tillukket. Imidlertid er alle skotter utrolig flinke og hjælpsomme. Vi besøgte Skotlands ældste røgeri og købte laks, som smagte himmelsk.

2-3/7.
Videre ind til Inverness, hvor vi havde en god sejlads (94 sm som blev strakt til 20 timer pga. timet ank. til sluse). Det var første gang tidevandsberegningerne rigtigt skulle stå sin prøve, da der er kraftig strøm det sidste stykke, og slusen ind til Caledonian Canal kun er åben 4 timer på hver side af højvande. Slusen var åben da vi kom, så beregningerne var åbenbart ikke helt ved siden af! Vi ankom til den første marina ved middags tid og var en smut inde og se selve Inverness. Nu trænger vi til at slappe af oven på det sidste døgns sejlads.

Hilsen fra Karen og Jørgen

Turen blev sejlet i Karens daværende båd, Frk. Toft  fra Holbæk. Besætningen var Karens mand Jørgen, og selvfølgelig Karen selv.
 Frk. Toft er en Albin Alpha fra 1987 og hun klarede turen over Nordsøen fint på trods af sin begrænsede størrelse på blot 29 fod.

Næste del af rejsebrevet kommer i morgen.

 

Frk. Toft anduver Peter Head

content-loader
content-loader
content-loader