Gå til hoved-indhold
Selvom akademieleverne gjorde det godt, kunne DEN 701 med Simon Karstoft fra KDY tæve dem alle med fire prikker.Diverse
Selvom akademieleverne gjorde det godt, kunne DEN 701 med Simon Karstoft fra KDY tæve dem alle med fire prikker.

Aarhus akademi-hold: God start, dårligt resultat

Til Århus Festuge Cup 4.-5. September fik det nye team fra Sailing Academy Aarhus, debut i Melges 24.

Af katrine bertelsen |

Til Århus Festuge Cup for kølbåde mødte hele fem Melges 24-både op til forrygende kapsejlads i sol og let til frisk vind. Det nydannede akademihold havde fokus på at arbejde sammen som et team.

Med tre suveræne starter tog akademi-teamet fusen på konkurrenterne og stjal føringen fra start hele lørdagen. Desværre kostede holdets mangel på erfaring dyrt, og resulterede i at føringen ikke holdt hele sejladsen i det hårde felt.

Det ville blive en udfordring, da teamet har sejlere med meget forskellig erfaring, f.eks. har fordækker Rikke Vemming aldrig sejlet før hun kom til Idrætshøjskolen Århus i foråret.

“Jeg forventede at samarbejdet ville blive en stor udfordring. Men vi løftede opgaven som et team, og jeg er især positivt overrasket over de to nye sejlere på holdet,” udtaler styrmand Anne-Julie Foght Schütt om weekendens gode præsentation.

Med blod på tanden tog holdet på vandet om søndagen og lavede to flotte andenpladser. Det hele endte med en samlet 4. Plads.

Målet for efterårsholdet på Sailing Academy Aarhus er at løfte det uerfarne hold af Melges24-sejlere til et eliteniveau, som skal gøre sig gældende ved Volvo Cup i Norditalien til november. Og efter weekendens succes lader målet ikke til at være så urealistisk, som først antaget.

Eleverne på Sailing Acedemy Aarhus fik under festugestævnet en fantastisk sejlsportsoplevelse og gik fra havnen søndag med vigtige træningsaftaler med resten af den danske Melges24 klasse.

Resultatlisten: www.arhusfestugecup.dk

Melges 24-klassens internationale webside: www.melges24.org

Sailing Academy Aarhus: www.sailingacademyaarhus.dk

Idrætshøjskolen i Aarhus: www.ihaarhus.dk

content-loader
content-loader
content-loader