Gå til hoved-indhold
Mast knækket på 32 fods båd i Århusbugten. Foto: Niels KjeldsenKapsejlads
Mast knækket på 32 fods båd i Århusbugten. Foto: Niels Kjeldsen

Knækkede mast før start

AFI Marine Two Star Race fra Århus mod Samsø var i 14-18 m/sek. Flere master knækkede. I morgen loves 10 m/sek, når 88 både sejler tilbage til smilets by. Se Kjeldsen-billeder, sponsoret af Pantaenius.

 

Af Troels Lykke |

Hovedparten af de 88 tilmeldte startede ud fra Århus lystbådehavn på 1. etape af Århus 2 Star Race lørdag formiddag.

Det blev en oplevelsesrig tur for de mange deltagere, hvor der blev observeret mange mindre uheld, hvor flere både væltede med spiler, eller fik spileren snoet om forstaget.

De fleste besætninger, der kun består af to personer, valgte dog at holde spileren i posen, og i stedet koncentrerer sig om det hårde vejr. Der var desværre også flere brækkede master i løbet af dagen

Slut inden det begyndte

For Kim Aagaard, Kaløvig bådelaug i fandango 32éren ”Fandango” sluttede det hele inden det begyndte.

Kort før starten brækkede de masten, og måtte derefter slæbes i land. Poul Keller og Finn Lund i deres Norlin 34 måtte have assistance udefra, idet deres genakker snoede sig uhjælpelig fast omkring forstaget, så det ikke var muligt for dem at sætte forsejl, og krydse ind til Ballen, efter at de havde passeret nordspidsen af Samsø

Rigtig folkebådsvejr

Sejladsen afvikles som en respit sejlads, hvor handicappet er udregnet på forhånd.

Der startes individuelt, således at bådene burde komme i mål på samme tid. Igen i år har folkebådene lagt sig i spidsen for feltet og har opbygget et forspring på mindst 20 minutter til de efterfølgende både.

Allerhurtigst var Erland Sperling, der i Folkebåd Den 1036, ”Havfrøknen” kom først i mål i Ballen på Samsø.

Deltagerne slikker sine sår

Hele feltet er i øjeblikket samlet i Ballen havn til dejlig middag og socialt samvær, hvor man ud over den hårde sejlads, også taler om den store succes som den sejladsform er.

Det støt stigende deltagerantal som sejladsen har haft i sin forholdsvis korte levetid, beviser at Per Asmussen, så helt rigtig da han lancerede denne sejladsform på Århusbugten for få år siden.

AFI Marine Two Strar Race afsluttes i morgen.

Vejrudsigten for sidste etape, der i morgen sejles syd om Samsø, og hjem til Århus, lover lidt mindre vind. Men deltagerne kan fortsat se frem til omkring 10 m/s.

Derfor tyder meget på at det bliver en mindst lige så hård sejlads, når de mange deltagere skal til at krydse det meste af den 35 sømil lange 2. etape.

Hurtig Folkebåd.

To mand om bord uden spiler - det går stærkt alligevel.

To mand med spiler i 18 m/sek. kan være meget besværligt - også på en Norlin 34. Foto: Niels Kjeldsen

aarhus2star.dk/

content-loader
content-loader
content-loader