Gå til hoved-indhold
Intense dyster på Bornholm. Foto: Per HeegaardKapsejlads
Intense dyster på Bornholm. Foto: Per Heegaard

Minoprio tog Danish Open - gense kæntring

Den regerende verdensmester i matchrace Adam Minoprio slog sin australske ven Torvar Mirsky i en dramatisk Danish Open-finale. Se video.

Af Troels Lykke |

Minoprio siger efter sejren på Bornholm:

"Det var det bedste matchrace jeg nogensinde har været i. “

Miniprios sejr var den anden i år, de vandt også Match Race Germany i maj.

Her er lokale Martin Sten Jørgensens beretning fra finalen.

1. sejlads

Minoprio vinder starten og runder først ved topmærket med forspring på 50 meter til Mirsky. Dette øger han til 130 meter ned af lænseren. Forspringet holdes hele vejen og det skyldes ikke mindst håndteringsproblemer med spiler- peelingen. Minoprio vinder klart 1. sejlads.

2. sejlads

I andensejladsen, er det Mirsky der starter bedst og lægger et flot ”slam-dunk” lige før topmærket på Minoprio - er dér 5 meter foran. Begge slår efter rundingen ud på styrbord fløj; Minoprio angriber hele tiden, men Mirsky når rundt først ved bundmærket.

Han holder et ”loose cover” på Minoprio på opkrydset i tynd luft og når først helt op.  På andet lænseben kommer Mirsky meget under pres, men kort før mål presser Minoprio for meget og får en straf; Mirsky vinder 2. sejlads.

3. sejlads

3. sejlads starter med en uprovokeret tyvstart til Mirsky, men ved topmærket er de atter meget tæt; minoprio runder først, Mirsky protesterer for pres men det afvises.

Der er close race ned mod bundmærket og bådene skiftes til at føre. Minoprio presser Mirsky ind i bundmærket, men han kommer op igen ved 2. runding af topmærket det er Minoprio der runder først og Mirsky kommer aldrig tilbage i kampen. 2-1 til Minoprio.

På 4. sejlads´ s opkryds protesterer Minoprio mod Mirsky, men den afvises. Det er Mirsky, der runder topmærket først og går ud på højrefløjen og er først ved bundmærket. Dén stilling holder Mirsky rundt om 2. gangsrundingen af topmærket og lægger en serie sikkerhedsbomninger ind mod målet i Minoprios spor. Mirsky vinder og nu er det 2-2!

I sidste og afgørende sejlads er det Mirsky, som vinder starten; han holder teten op til topmærket, men ved 1 bundmærkerunding er det meget lige mellem bådene.

Ved 2. topmærkerunding har Adam Minoprio taget føring og runder i god fart, mens Mirsky næsten ser ud til at stå stille. Minoprio har virkelig fundet vinden og går i mål som samlet vinder – 110 meter før Mirsky.

Danish Open 2010 slutresultat
Adam Minoprio beat Torvar Mirsky  3-2

Semi-final resultat
Adam Minoprio leads Francesco Bruni  3-0
Torvar Mirsky beat Mathieu Richard                             3-2

Overaltstilling i Danish Open
Adam Minoprio (NZL) ETNZ/BlackMatch Racing        25
Torvar Mirsky (AUS) Mirsky Racing Team                    20
Mathieu Richard (FRA) French Match Racing Team  15
Francesco Bruni (ITA) Azzurra                                        12
Björn Hansen (SWE) Hansen Global Team                 10
Peter Gilmour (AUS) YANMAR Racing                           8
Ben Ainslie (GBR) TEAMORIGIN                                     6
Bertrand Pacé (FRA) Aleph Sailing Team                      4
Mads Ebler (DEN) Ebler Matchracing
William Tiller (NZL) Full Metal Jacket Racing
Suzanne Ward (DEN) Team Ward
Michael Buckley (USA) MB Sailing

www.wmrt.com/multimedia/video-gallery.html (video)

Se også Minoprios kæntring tidligere i stævnet. Klik på Youtube.

content-loader
content-loader
content-loader