Gå til hoved-indhold
Her ses Arcona 340 med 140 procents genua, fremover tilbydes kunderne også en med 106 procents fok med John Mast. Foto: Troels LykkeUdstyr
Her ses Arcona 340 med 140 procents genua, fremover tilbydes kunderne også en med 106 procents fok med John Mast. Foto: Troels Lykke

Arcona 340 optimeres nu til DH og IRC

Arcona 340 bliver skarpere i forhold til X-34eren med ny John Mast fra Greve. Vi besøgte Arcona-forhandleren. Læs om ændringerne med fx mindre forsejl, længere køl og lettere båd.

Af Troels Lykke |

I let luft op til seks m/sek. har Arcona 340eren, ifølge Arcona-forhandler Ove Skovgaard-Mortensen, sejlet fra X-34eren, men i højere vindstyrke har det knebet noget for båden til 1,18 mio. kroner.

Det gør svenske Arcona Yachts nu noget ved. I denne uge testes to Arcona 34ere med John Mast på. Det foregår hjemme i Stockholm.

"Meningen er at man skal kunne vælge en Arcona 340, der er langt bedre på IRC og DH. Det betyder at man med John Mast kan sejle 10 sekunder langsomere på DH-reglen per sømil. Og det er altså meget," siger Ove Skovgaard-Mortensen, der har solgt seks Arcona 340ere i Danmark.

I aften sejler han med i Rungsted aftenmatch og forleden sejlede forhandleren med gaster med i Lynettens aftenmatch, hvor han var første båd mål og vandt med 10 minutter efter DH-beregning til nummer to i feltet, der blandt andet havde X-102, X-99 og X-332ere med.

"Det er vigtigt at folk får set båden, derfor sejler vi også med i Palby Fyn Cup," forklarer 62-årige Skovgaard-Mortensen.

Ændringerne med John Mast

Ændringerne på den nye Arcona 34, der passer bedre til IRC og DH-reglen er følgende. Ændret af Stefan Qviberg Yacht Design:

- Seldén-masten udskiftes med John Mast fra Greve.

- 106 procents fok i stedet for en 140 procent.

- Køl gøres 25 centimeter længere til 2,20 m.

- Køl bliver 100 kilo lettere.

- Dæk bliver 100 kilo lettere

- Forstaget flyttes helt ud i stævnen.

- Spiler hæftes helt i top.

- Spilerareal øges fra 98 til 125 kvm.

- Almindelig rig udskiftes til stærkere rodrig.

www.skovgaard-mortensen.dk

content-loader
content-loader
content-loader