Sejl billigt på ferie
Hvem siger, at man absolut skal være bådejer for at sejle? I min sejlklub har vi tre større både, som man kan leje og tage på tur i, eller sejle kapsejlads.
Den største båd, en Ballad, købte klubben for 4-5 år siden, og vi har sejlet sommerture i den hver sommer. Hellerup Sejlklub bor i en lille havn. Og derfor har mange af klubbens medlemmer ikke egen båd. Ventetiden på en havneplads er ca. 30 år, så der er ikke meget håb om at få en plads heller. Derfor er ideen god.
Rimelig pris
Det koster ca. 3500 kr at have båden i en uge, og fordelt på fire personer er det meget overkommeligt. Bådens økonomi hviler i selv, og en af måderne at kradse pengene til vedligeholdelse ind på er, at leje den ud til klubbens medlemmer i sommerferien og i weekender. Udover balladen har vi en Drabant 24 og en X79. Bådene indgår også i uddannelsen af nye sejlere.
Balladen er stor nok til havsejlads, men er også tilstrækkelig lille, da den kan ligge i mindre havne. Som skrevet i en tidligere artikel gik turen i år til Samsø. De andre år har vi være på Anholt, Bornholm, Sverige og i det Sydfynske.
En stor brugergruppe
Det fungerer sådan, at engang i foråret holder gruppen omkring båden møde. Her aftales, hvor turen skal gå hen, og hvor mange uger den er besat. Sommerugerne fordeles, det går som regel op. Første og sidste hold får båden lidt billigere, da transportsejladsen regnes fra. Sidste hold sejler båden hjem til Hellerup.
Så er det bare med at komme afsted. I år overtog vi båden i Lynæs. Vi kørte derop i vores egen bil, og besætningen, der skulle hjem, kørte vores bil på plads hjemme i garagen. Og så fremdeles. Aftalen er, at man ikke har skiftedag på et helt urealistisk sted, f.eks. Tunø.
Ikke lutter lagkage
Der er tilknyttet to faste bådsmænd til båden. En til det mere tekniske, som alt det elektriske, søventiler mm. En anden til sejl, bundmaling og almindelig vedligeholdelse. Derudover tegner de faste brugere sig for enkeltopgaver, som f.eks. mindre glasfiberarbejder og lakering af træværk.
Der er selvfølgelig nogle problemer, når mange skal dele. Niveauet for vedligeholdelse og rengøring er meget forskelligt, og det kan der godt komme lidt mukken over. Også mangel på kommunikation kan betyde, at det, der burde have været ordnet, ikke er blevet det.
Utætte røstjern og vand i køjen
I alle de år vi har sejlet den, har vi startet med at rengøre båden indvendigt og udvendigt. I år havde jeg den tvivlsomme fornøjelse at sove i styrbords side, der beklageligvis havde en utæt gennemføring. Et røstjern ved et undervant var piskeutæt, og vandet sivede ikke, det løb! Silikone blev indkøbt, men hynderne havde allerede fået et noget muggen lugt, så Rodalonen kom også i sving. Surt!
Man kan desværre efterhånden godt se, at det er en klubbåd. Der er meget mere slitage på, end en privatejet båd, og engagementet er nok heller lige så højt, som hvis det var ens egen. Til vinter må jeg nok hellere tage min tørn, med træværk og rengøring. Måske skal de sure hynder kigges på en ekstra gang.
Ideen er god: Meget båd for få penge
Men sådan er der så meget... Men det korte af det lange er, at har man en klubbåd er det vigtigt at kommunikationen virker, og der er en stor engageret brugergruppe, der gider at tage ved. Ideen er supergod og lige til at samle op. Meget båd for få penge. Men det kræver, at der er nogen i klubben, der har tid og forstand på tingene for at få det til at glide.
Michael studerer søkortet, og lægger næste dags rute. Foto: Erik Christensen