Gå til hoved-indhold
Bettina Honoré vil meget gerne skabe et endnu bedre træningsmiljø i Danmark. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Bettina Honoré vil meget gerne skabe et endnu bedre træningsmiljø i Danmark. Foto: Troels Lykke

Brug surfere - ikke jollesejlere til RS:X

Hvis det danske OL-landshold skal gøre sig gældende i fremtiden, så vil jeg anbefale, at man tager surfere fra surfmiljøet, siger Torben Kornum. OL-surfer Bettina Honoré er delvis enig. Ny RS:One er løsningen til de unge.

Af Troels Lykke |

-Hvis det danske OL-landshold skal gøre sig gældende i fremtiden, så vil jeg anbefale, at man tager surfere fra surfmiljøet. Her findes de virkelig skrappe sejlere med fx to juniorverdensmestre (Sebastian Kornum og Christian Justesen, red.). Det er unge surfere, som bruger tid på fx freestyle, waweperformance, der lærer en at holde et godt flow i brættet, især på læns. Samtidig sikrer det at surferne har en eksplosiv fysik, siger Torben Kornum til BådNyt.

I miljøet hører vi desværre, set med OL-briller, at OL-surfbrættet RS:X, er for kedeligt og langsomt i forhold til øvrige surfdiscipliner.

Torben Kornum, der selv er mange gange dansk mester i windsurfing, slår fast at man ikke bare kan tage en ældre jolle-sejler og så tro at man har en god surfer til RS:X-brættet.

Stort potentiale i Danmark

-Faktisk har Danmark et større potentiale end mange andre lande, da vi har så mange dygtige surfere herhjemme, men det kræver også at man har en god rekrutteringsklasse og der har den nye RS: One et godt bud på en fremtidig klasse, siger Torben Kornum, der selv importerer RS:X og den nye RS:One, der bliver langt billigere end RS:X.

Den nye RS:One, der kommer næste år er til aldersgruppen 15 til 18 år. Sejlklubberne i Danmark har via Sejlunionen, lige nu surfbrættet Big Techno, men det er for vægtfølsom, siger RS: One producenten Neil Pryde, der også var til RS:X VM i Kerteminde.

RS: One er hot, mener Neil Pryde, der producerer brættet, mens Big Techno er yt.

Honoré: Bedre træningsmiljø

Danmarks bedste kvindelige RS:X-surfer Bettina Honoré tror at bedre træningsmiljøer er vejen frem herhjemme. Til BådNyt siger hun:

-I Hellerup er vi fem mænd og kvinder der surfer, men vi skal være flere gode, der ligger og presser hinanden. Vi skal blive endnu bedre til at skabe træningsmiljøer, det vil også kunne tiltrække nye surfere. Men jeg er da enig med Torben Kornum om, at man skal få sejlere i 12-13 års alderen til at surfe, det er der man lærer en masse og de bedste i verden er da også startet i den alder med at surfe og få god træning. Jeg vil dog sige, at man godt kan få nye surfere fra både jolle- og surfmiljøet, det er jolle-sejleren Lærke Buhl et eksempel på og hun var i sølvfeltet i år til VM, siger Bettina Honoré, der satser på at sejle OL i 2012 i Sydengland, skriver BådNyt blandt andet fra VM i Kerteminde.

content-loader
content-loader
content-loader