Pas på nyt forslag om kapsejladslicens fra DS
Det mener den anerkendte dommer og minbaad.dk-blogger Bjørn Anker-Møller, der i dag ytrer sig.
Behovet for omkostningsdækning gennem licensindtægter er svært at få øje på, skriver Bjørn Anker-Møller i sin blog.
Kort fortalt går forslaget fra DS ud på, at den nuværende betaling for målebreve og klassebeviser erstattes af en ”DS kapsejladslicens.
Citat: ”En kapsejlende båd sejler efter DS kapsejladsregler, den arrangerende klubs bestemmelser og har DS-licens”. Forslaget er uklart omkring økonomien, men der er nævnt en årlig licens-afgift på 200 kr som udgangspunkt.
Jeg mener at forslaget i det hele taget er uklart, og mangler sammenhæng mellem formål, tiltag og begrundelser.
Desuden mener jeg at det mindsker synligheden i DS’ prioriteringer at indføre et licens-begreb, der her og nu kun giver betalingen for målebreve og klassebeviser et nyt navn, men på sigt kan blive en ”afgifts-paraply” for flere afgifter på sportslig aktivitet.
Endelig er betalingen uretfærdigt fordelt, for så vidt angår tiltag ud over den nuværende administration af målebreve og klassebeviser.
Læs hele forklaringen her på Bjørn Anker-Møllers blog.