Gå til hoved-indhold
Thorbjørn Schierup på Mallorca i foråret. Foto: Mick Anderson for Dansk SejlunionDiverse
Thorbjørn Schierup på Mallorca i foråret. Foto: Mick Anderson for Dansk Sejlunion

Thorbjørn vil bestemme

Det skriver Politiken om Laser-sejler Thorbjørn Schierup, der blev nummer fem i Årets Fund efter han vandt Junior-VM i år.

Af Troels Lykke |

Som eliteudøver er det vigtigt med et mål af egoisme, hvis det skal føre resultater med sig, påpeger træner Per Bogø.

Han fortæller til Politken, at Thorbjørn Schierup ikke holder sig for sig selv, men husker at være social og er med til fællestræning.

Samtidig skal man stadig være ydmyg omkring at få instrukser, der dog hele tiden skal balanceres op mod det store spørgsmål: Hvordan fungerer det bedst for mig? Den balancegang mestrer Thorbjørn Schierup, hvis man skal tro hans træner.

Elitefolk finder deres egen måde
»Elitefolk retter ikke bare ind. Til gengæld er de lynhurtige til at finde deres egen måde, og sådan er Thorbjørn også. Men hvor andre måske bryder ud af fællesskabet, fordi de er bedre end andre, er Thorbjørn bevidst om sin rolle som forbillede. Uden at der går laveste fællesnævner i den«, siger Per Bogø til Politiken. 

Thorbjørn levede i bogstavelig forstand op til dette, da han og de andre juniorer skulle holde tale i sejlklubben.

Da han på forhånd vidste, at han ikke kunne komme, optog han sin tale på video, så blandt andet de yngre sejlere kunne se, at også dem med succes tager deres fælles ansvar på sig.

Det er svært at rette båden op
I foråret lignede Thorbjørn Schierup dog ikke en 20-årig sejler, der stod for at skulle tage den ædleste medalje til junior-VM.

»Jeg var rigtig træt af det i foråret, der gik det meget trægt. Tingene fungerede ikke rigtigt – det kan være svært at vide, hvad der skal til for at komme ud af den dårlige stime. Om man skal træne mere, holde en pause, eller man skal træne noget specifikt. Der forsøgte jeg egentlig bare at lukke det ude, at det gik dårligt, og så lod jeg være med at tænke så meget over det«, siger Thorbjørn Schierup, der deltog i en række mindre stævner i et forsøg på at minimere præstationspresset.

»Det mest fascinerende er dog, at der er så mange faktorer – man kan ikke bare bruge alle sine timer i træningslokalet. Man skal også øve sin taktiske forståelse, det mentale, og så er der det meteorologiske«, siger han.

Indtil videre ser det dog ud til, at Thorbjørn Schierup har styr på de fleste faktorer. Nu ser han frem til at kvalificere sig til OL i 2012 i seniorklassen-

Kilde: Politken

Årets Fund top 10 - endelig kåring:

Viktor Axelsen, badminton, 50 point
Ida Bobach, orientering, 43 point
Lasse Norman Hansen, cykling, 37 point
Jonathan Groth, bordtennis, 36 point
Thorbjørn Scheirup, sejlsport, 30 point
Andreas Morten Hartø, golf, 21 point
Rasmus Lauge Schmidt, håndbold, 17 point
Philip Larsen, ishockey, 16 point
Christian D. Eriksen, fodbold, 16 point
Phuc Hong Cai, judo, 7 point.

5 sejlere er før kåret som "Årets Fund":

2003: Jonas Høeg-Christensen
1994: Kristine Roug
1991: Dorte O. Jensen
1988: Stig Westergaard
1977: Lasse Hjortnæs

Kilde: Dansk Sejlunion

content-loader
content-loader
content-loader