Gå til hoved-indhold
Fra venstre: Michael Hestbæk og Martin Hestbæk. Øvrige på billedet er Jens Ole Hestbæk, Christian og Jens. Foto: Troels LykkeKapsejlads
Fra venstre: Michael Hestbæk og Martin Hestbæk. Øvrige på billedet er Jens Ole Hestbæk, Christian og Jens. Foto: Troels Lykke

BB 10-m var tæt på guld

Søren Koitzsch BB 10-m hold var tæt på at vinde Mestrenes Mester, fortæller Michael Hestbæk, der fik brug for sine matchrace-kundskaber. Interview.

Af Troels Lykke |

"Jeg holdte ikke ligefrem legestue med danmarksmestrene, selvom det godt kan se sådan ud ude fra. For sagen var, at Mestrenes Mester først blev afgjort i sidste sejlads. Søren Koitzsch og BB 10-meter-holdet havde flere førstepladser end os og sluttede vi a-point, hvis de slog os, så ville de vinde det hele, da vi kun førte med et point over BB 10 meter holdet," siger 41-årige Michael Hestbæk i aftes.

Vi fik ham i tale lørdag aften efter sejladsen, selvom han kom to timer for sent til en 50-års fødselsdag, hvor hans bror Martin og far Jens Ole også var med. Øvrige gaster var Jens Hansen og Christian.

De vandt i går Mestrenes Mester i Skovshoved, hvor der blev sejlet i heat med syv både ad gangen. 14 både deltog i Skovshoved Sejlklubs arrangement.

Søren Koitzsch, BB 10-meter skipperen fik sig noget af en overraskelse i sidste dyst, for da fem minutter signalt lød, da sejlede Michael Hestbæk hen og mandsopdækkede ham og faktisk fik Hestbæk-familien sejlet BB 10-meter holdet ud i rød zone, så de ikke kunne starte til tiden.

På bagbord halse foran felt

Til alt held startede de øvrige både ved luv mærke, mens der var fordel ved læ mærke, hvor Hestbæk startede på en bagbord og gik hen foran feltet, mens BB 10 meter-holdet lå længere nede.

Da de syv både nåede bundmærket lå Søren Koitzsch nede i feltet, men han kom op, da han valgte et andet bundmærke at sejle efter og pludselig var holdet fra Jylland helt oppe ved Hestbæk, der dog kunne sejle sejren hjem foran BB 10-meter holdet.

"Det var en gyser til det sidste," siger den professionelle sejler Michael Hestbæk, der i den kommende weekend atter tager til Italien for at sejle Melges 24.

Han deltog i øvrigt kun i stævnet fordi han ikke havde sejlet med sin far i 20 år. Ham og Martin sejlede med deres far i sin tid og det foregik på en Shipman 28.

Hestbæk-familien. Foto: Katrine Bertelsen.

Slutstillingen, Mestrenes Mester, Skovshoved Sejlklub

1. Match28 Cup, Michael Hestbæk, 9 point
2. BB10m, Søren Koitzsch, 13
3. matchrace -herre, Rasmus Viltoft, 13
4. Firma DM, Stig Nielsen, 14
5. Albin Express, Hans Jørgensen
6. Knarr, Jens Christensen
7. Ylva, Leif Pehrson
8. 806, Per Braad Jensen
9. x-99, Kim Rasmussen
10. Drage, Frank Berg
11. IF-båd, Arvid Andersen
12 606, Stig Munchaus
13. L23, Matti Lintunen
14. Yngling, Jørgen Ring

content-loader
content-loader
content-loader