Tysk båd tog forlæns kolbøtte før Svendborg
Efter kæntringen kravlede besætningen op på bunden af båden med knækket mast. Se super fotos af Michael Westermann og fed video. Folkebåd vandt selvfølgelig Palby Fyn Cup på DH efterfulgt af ScanKap99.
Tyske Stockmaritime med Hans Genthe og gaster havde noget af en oplevelse under Palby Fyn Cup.
Med spiler oppe på den noget aparte båd, der har vinger ud til siden, som mandskabet sidder på, havarerede da et kraftigt pust ramte båden, lige før Svendborg Sund.
Stockmaritime væltede forover, så mandskabet strøg over bord og der ødelagde de masten.
Manglede boltsaks
Ifølge Klaus Bentzen fra Bogense Sejlklub, så var mandskabet rutineret og der opstod aldrig panik. En båd skulle have tilbudt tyskerne at slæbe dem ind, men i første omgang afslog de, da de først ville låne en boltsaks af et mandskab, hvem sagde at Dansk Sejlunion skal stramme op på reglerne?
Men tyskene var helt coole:
-Når vi er oppe igen og vi har kappet riggen så er vi klar igen til at blive bugseret, skulle tyskerne have sagt, fortæller Klaus Bentzen til minbaad.dk.
To både hjalp den tyske båd og fik siden godtgjort det efter DH-reglen. En anden båd, en Ylva, Den Røde Løber fra Bogense, ødelagde også masten, da den sejlede i Svendborg Sund.
-Det var udramatisk og Den Røde Løber kunne sejle i havn for deres el-motor, forklarer Klaus Bentzen.
Folkebåd vandt igen-igen på DH
På DH var det (selvfølgelig) igen en Folkebåd, der vandt overalt efter DH, selvom DH netop er blevet justeret. Folkebåden Alpi blev sejlet af Strib-skipperen Flemming Palm.
Lige efter fulgte Scan-Kap 99eren Sort Sol med den danske mester Henrik Ilsvard ved roret. En del Scan-Kap 99ere var i Top 10, også en Ylva, Havanna, som dog forventes disket efter snyd med en ny spilerstage i Svendborg Sund.
Se Michael Westermans super billeder her
Se overaltplacering efter DH her