Gå til hoved-indhold
X-99eren er still going strong selvom den ikke produceres mere. Foto: Troels LykkeKort Nyt
X-99eren er still going strong selvom den ikke produceres mere. Foto: Troels Lykke

Tag til Hamborg og se på både - det gør vi

Der kom 26.000 besøgende i weekenden på hanseboot og det er gode tal, fortæller hanseboots Astrid Wiedemeyer til minbaad.dk. Se billeder og få kommentarer fra udstillingen, der slutter søndag.

Af Troels Lykke, hamborg |

- Selv på en mandag har der været mange besøgende, vi er godt tilfredse hernede og vi fornemmer at tyskerne vil bruge penge på huse, biler og både end at lade pengene stå i usikre banker, siger Henrik Reese, der bl.a. viser Marex og Dehler-både frem.

Samme siger Hanse Yacht-import Morten Nielsen, der også viser os den nye Hanse 385 frem. Det er nærmest umuligt at tage billeder i kahytten, da der konstant er mennesker på den tyske båd.

- Vi har inviteret mange af vores kunder herned og vi er klar til at tale med danskerne, forklarer Morten Nielsen.

Bo Hold, importør af Hallberg Rassy, er også på stand hernede og har nok at se til. Selvfølgelig møder vi også tyskere der siger at det går langsommere med salget end tidligere, men helt slemt er det ikke.

Bavaria-importør Michael Floor er også hernede hele ugen og har vist os den nye Bavaria 31 motorbåd frem og en ny Bavaria 40, der kun er med to kahytter.

Elan-importør Henrik fra Roskilde var også hernede i går i den herlige by, Hamborg. Elan har en masse både med på hanseboot.

Smart Xp-44

Der er 700 udstillere i Hamborg og der er en masse nyheder også, fx X-Yachts nye Xp-44. Udstillingen er mindre end for to-tre år siden, flere haller er lukket, men stadig har den masser at byde på, især sammenlignet med danske udstillinger.

Onsdag er der åbent til klokken 20 ellers er åbeningstiderne fra mellem 10 og 18. Udstillingen slutter 6. november.

Vi faldt også over nedsat bundmaling fra International og der er danske sejlmagere fra både Elvstrøm Sails og North Sails hernede.

Vi fik en længere snak med Jesper Bank fra Elvstrøm Sails, han har nye sejladsplaner næste år, noget som minbaad.dk følger op på.

Søren Hansen fra Elvstrøm Sails viste billeder frem på en iPad, det var billeder af en ny større kappe frem på et rullestorsejl.

Forskellige master på en Laser-jolle.

Prøv blokart - det ser sjovt ud, bemærk de store blæsere i baggrunden.

Najad er tilbage igen efter Nord West købte nabo-firmaet.

Folkebådene er gået helt amok hernede med masser af både.

www.hanseboot.de

content-loader
content-loader
content-loader