Gå til hoved-indhold
Nyholm og mandskab i CB66. Arkivfoto: Søren SvarreKapsejlads
Nyholm og mandskab i CB66. Arkivfoto: Søren Svarre

Nyholm vinder CB66 Nordic League i Stockholm

Tidligere OL-sejler Anders Nyholm leger stadig kispus med sine modstandere, selvom han er ny i klassen. Nu gik det ud over svenskerne, der var på hjemmebane. Interview.

Af Troels Lykke |

Sejlere går til den når de har vundet med en gang fadøl, men den 29-årige politibetjent fra Roskilde, Anders Nyholm, går mere behersket til sagerne. Han er tidligere OL-sejler.

I aftes da vi talte med Anders Nyholm var han lørdag aften på Stockholms fashionable Café Operaen, hvor 24 mandskaber var på eksklusivt besøg.

- Modstanderne sendte vodkashots op til vores bord efter sejren og champagnen, men vi holder stand, for i morgen (i dag, søndag, red.) er vi seks der skal afgøre det nordiske mesterskab for CB66. Vi har vundet stævnet og Nordic Liga, men vi mangler lige det sidste, forklarer Anders Nyholm, der er tidligere Laser sejler.

Roskilde-holdet har nu vundet hele Nordic League serien, der sejles i Danmark og Sverige.

Vandt nærkampe

I Stockholm i let vejr, vandt de danske mestre Anders Nyholm, Jonas Borup og Christian Schaffalitzky med kun 15 point, mens nummer 2 og 3 fra Sverige sluttede med 32 point, samme pointal havde Michael Casparij, der dog sluttede på 4. pladsen.

- Det handlede ikke så meget om fart denne 5. afdeling i ligaen, men om at placere sig i forhold til modstanderne i den lette vind på små baner i skærgården, men vi har sejlet stabilt og vundet mange båd-mod-båd-situationer, siger Anders Nyholm.

www.cb66.dk

content-loader
content-loader
content-loader