Gå til hoved-indhold
CB66er i Hellerup. Arkivfoto: Søren SvarreKapsejlads
CB66er i Hellerup. Arkivfoto: Søren Svarre

OL-Lasersejler Rindom opfordret til CB66er

Ved For-OL i Laser Radial blev Anne-Marie Rindom opfordret af sin træner Anders Nyholm om at sejle i en større båd. Nu møder de hinanden i CB66 til DM i Aarhus, hvor træneren er favorit.

Af Troels Lykke |

20-årige Anne-Marie Rindom satser meget på at skulle sejle OL i Laser Radial næste år i Weymouth.

En genvej til det kan være at sejle i en større båd, som en CB66, hvor der typisk er tre personer om bord.

Nu skal den kvindelige Horsens-sejler styre en svensk båd i morgen i Aarhus til DM i CB66.

Få perspektiv på taktik

-Anders Nyholm har teorier om at få sejlet noget andet end Laser Radial, så man kan få perspektiver på taktik og om hvor man slår på banen. I en CB66 er der jo flere om bord, så man kan tale om det, siger Anne-Marie Rindom til minbaad.dk.

Om resultatet i Aarhus siger hun:

- Jeg forventer ikke noget resultat, men en sjov oplevelse, siger Anne-Marie Rindom.

Lige nu træner hun i Aarhus med Mads Bendix, Thorbjørn Schierup, men også  Laser-Radial sejlere er til stede. I alt træner ni Laser-joller i smilets by.

Australien fra 10. november

Anne-Marie træner sejlads tre gange om ugen i Laser og fire gange fysisk træning. 10. november flyver hun til Perth, Australien, for at sejle VM i Lase Radial, der starter 3. december.

content-loader
content-loader
content-loader