Radich startede ikke godt på bjergsø
Det blev aldrig Jesper Radichs matchrace-stævne i St. Moritz. Starterne var ikke gode nok i World Cup-stævnet, han giver sig selv skylden. Nu er Radich til næste stævne med 100 fods Y3K.
Det gik desværre ikke som vi havde håbet. Kravet fredag var som sagt, at vi skulle vinde alle vores 3 resterende sejladser i Schweiz. Det skriver Jesper Radich på sin blog jesperradich.dk
Og da vi lagde ud ned et nederlag til Bruni, var løbet kørt. Dvs næsten kørt, for der var en teoretisk chance for at 5 point kunne give os point lighed med en flok andre, og måske sende os videre.
Da vi i sidste sejlads havde en solid føring over Mirsky håbede vi derfor på fuld tryk, men et vindhul og et kæmpe skift dræbte håbet lige hurtigt som Mirsky susede forbi os på sidste opkryds. Nitten.
Kort fortalt har vi ikke performet som vi tror på at vi kan. På min side har starterne slet ikke været gode nok.
Det ligger selvfølgelig et væsentligt aspekt af teamwork i prestarterne, hvor opgaver som at kalde laylines, tid tilbage til linien, accelerationer, moves fra modstanderen osv skal køre i et flow imellem alle ombord.
Og den støtte som at velfungerende team kan give rorsmanden er meget væsentlig. Stadig har man dog som rorsmand hovedrollen i prestarten – og der er jeg ikke tilfreds med min indsats.
Det skal forbedres ved vores næste WMRT stævne, der er Bermuda d. 2-9 okt.
Lige nu er jeg på vej ud af havnen i Porto Cervo. Den tidlige exit i Schweiz har givet mig 2 ekstra træningsdage med Y3K forud for Maxi Worlds. Intet er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget...
Og som billedet viser, er det både i en helt anden størrelse jeg skal sejle om kap i.
Over and Out
Jesper
Kilde: www.jesperradich.dk