Totalt mislykket VM i 505 på Hamilton Island

Henrik Buhl skriver til minbaad.dk

Vi gennemførte to ud af syv sejladser – temmelig pauvert efter at have rejst 16.000 km (x2 inden vi er hjemme) og sendt vores båd i container samme distance. For slet ikke at tale om omkostningerne til rejse, ophold og udstyr…

Et hurtigt referat af sejladserne:

• Race 2: Nr. 27 – vi er helt fremme i top 10, men får igen problemer med dobbeltstagesystemet og må reparere undervejs.
  
  
• Race 3: Ikke startet – vi nåede ikke starten, da vi kort før afgang opdagede vand i fortanken – under tømningen smed vi proppen i vandet og måtte have fat i noget gaffatape.
  
  
• Race 4: Nr. 25 – vi sejler en sejlads på det jævne, men slutter af med to flotte bomninger, som forbedrer vores placering en del.
  
  
• Race 5: Ikke startet – vi river spileren i stykker før start og må sejle ind efter en ny.
  
  
• Race 6: Udgået – vi kommer godt fra start og sejler stærkt, men vælter i en panikvending, og da vi rejser jollen op, sætter rorpindsforlængeren sig fast og vi vælter igen, helt rundt, to gange. Vores storsejl får en flænge.
  
  
• Race 7: Udgået – trapezsnoren knækker på andet opkryds ud af fire. Og det er ikke muligt at sejle kryds uden en mand i trapez.
  
  Samlet resultat: nr. 72!

Hvordan kunne det gå så galt? Det spørger også vi os selv om. Forklaringer er der nok af, og vi prøver at lære af erfaringerne.

Vi var nok lidt uheldige, men vi var heller ikke på toppen, og vi blev ikke 100 % klar. Vi kom med et helt nyt dobbeltstagesystem, som vi pga. den danske vinter ikke havde fået testet igennem.

Vi havde ikke sejlet siden VM i Århus i august, hvor vi forinden havde sejlet mange timer og stævner. Vi var rustne og slet ikke oppe i gear. Det var ikke fordi, der ikke havde været forberedelser. Det kræver sit mandskab at rejse så langt med jolle mv. Men der var ikke rigtig noget, der fungerede. Nogen gange er sejlsport rigtig ondt, og når man er kommet ind i en dårlig cirkel, bliver det sværere og sværere at sætte sig op osv.

Faret vild i natten

Vi startede ud med en lidt for spændende oplevelse i den tropiske nat. Vi havde rigget båden til i 40 graders varme og ventede på grund af varmen med at tage på vandet til sidst på eftermiddagen. Vi sejlede læns ud i sejladsområdet og testede vores nye stagesystem og glemte tiden.

Da vi vendte om og skulle krydse ind, var både vind og tidevand i mod os og det blev mørkt (lyset slukker præcis kl. 18) før vi nåede tilbage – vi lå på en strand bag et rev, hvor der nu var lavvande og kun en 20 m bred passage, som vi ikke kunne finde.

En gummibåd, der skulle hjælpe os sendte os direkte ind på revet, vi nåede at få sværd og ror op, men var nødt til at sejle ud igen og finde et nyt sted at gå ind – gummibåden var sejlet i havn, men heldigvis kom der nogen vadende fra land med en lygte og de hjalp os med at finde ind. Det var ikke sjovt og meget dumt. Nu var vi kendte af alle officials, men måske ikke på den måde vi helst ville.

Ubeskriveligt regnvejr

Vi var også taget til Australien for at opleve ’paradisøen’, og Hamilton Island var da bestemt smuk - de første fire dage – og dagen før VM var vi på ”Great Barrier Reef” og snorkle sammen med alle de andre sejlere og det var en stor oplevelse. Men da VM starter lørdag, er det også starten på 7 dages konstant regn og storm og tre sejladsdage aflyses. Vandet kommer ned i ubeskrivelige mængder - en dags regn svarer til flere måneders regn i Danmark.

Strøm, tidevand og søsyge

Hamilton Island er en del af Whitsunday Islands øst for Australien. Det var et spændende sted at sejle - med store udfordringer som uberegnelige og store bølger og meget tidevand/strøm. Bølgerne gav problemer med søsyge, især når vi ventede og reparerede. Søsygepiller blev indkøbt og det hjalp.

Sand og vand

Jollerne stod på stranden og den var fin, men alting har det med at blive sandet og vores udstyr og værktøj blev gennemblødt i regnen. Det lyder som syge undskyldninger, men det var en ekstrem oplevelse, som nogle sejlere håndterede bedre end andre. Også i år vandt Hunger og Kleiner fra Tyskland. Den anden danske båd Jan Saugmann og Morten Ramsbæk blev nummer 7. 

Alligevel på podiet

Til den afsluttende ”Presentation Dinner”, der var et bemærkelsesværdigt flot arrangement med et hav af præmier, kom vi alligevel på podiet. Nikolaj (18) fik én som bedste rorsmand under 21, han fik fine præmier samt en rædsel af en vandrepokal, der nok skal give os overvægt på vej hjem. Det havde været sjovere, hvis han havde fået den i Århus, hvor det gik betydelig bedre…

Men nu er målet at beholde præmien et par år. Det er fint at give særlig opmærksomhed til unge. 505 klassen har, ligesom sejlsport i almindelighed, svært ved at få tag i de unge og klassens gennemsnitsalder vokser hvert år. Der mangler nogle unge, der kan udfordre de gamle!

Nikolaj og jeg satser på at lave et topresultat til EM på Gardasøen i september. Inden da skal vi ha’ båden til at spille, indøvet nye rutiner i forbindelse med vendinger og accelereret vores bomninger. Og selvfølgelig have sejlet nogle stævner!

En læreproces

Tak til Brille Mie, Sletten Bådeklub og Dansk Sejlunion for støtte – vi beklager, at vi ikke kunne holde niveauet fra sidste år. Vi ser dette mislykkede VM som en læreproces, der har givet bedre forståelse af, hvad der skal til for at opnå resultater på internationalt niveau.

Efter VM på Hamilton Island er vi taget på ferie, og mødet med Aussierne og Australien er meget spændende! Så den lange tur er bestemt ikke spildt!

Vores container – på jagt efter vores materiel.

Mens vejret stadig var godt – dag 2 på vandet i jævn vind.

Stemningsbillede fra vores lejr, hvor vi havde besøg af papegøjer og opossummer (pungrotter).