Gå til hoved-indhold
Rasmus Antoft og Martin Hjortlund til start i Vedbæk med stævnets vindere brdr. Bjørnholt foran. Foto:Kapsejlads
Rasmus Antoft og Martin Hjortlund til start i Vedbæk med stævnets vindere brdr. Bjørnholt foran. Foto:

Rasmus Antoft: At gå glip af en VM-billet

For et år siden besluttede vi os for at kvalificere os til ungdoms VM. Alt blev sat ind for at hæve niveauet tilstrækkeligt til udtagelsen. Læs Rasmus Antofts beretning om at misse et ungdoms-VM.

 

Af Rasmus Antoft |

Alle kræfter blev lagt i træningen

Det startede allerede forrige år, da vi prøvede at blive udtaget til WYSC – dog uden held. Derfor satte vi alle sejl efter sidste års udtagelse, så vi kunne blive udtaget og komme med til ungdoms VM i SL 16.

Konkurrencen mellem os og vores rivaler var stor! Derfor vidste vi godt, at det ville kræve mere tid, flere penge og endnu mere prioritering end sidste gang. Det var knald eller fald, da vi som besætning ville være for gamle næste år.

Mod vores udtagelse trænede vi på vandet 5 gange om ugen. Træning er nemlig vigtigt! Det er vigtigt at have alle de rigtige vaner og rutiner. For når det hele bliver presset så er det dem man går over til. Derfor var det vigtigt for os, at det hele lå på rygraden.

Vi vidste godt at der ville blive kamp om den ene plads.

Men ikke nok med træning på vandet, vi trænede også i fitnesscenter for at holde kroppen og formen ved lige. Det ville dumt at tabe, fordi at kroppen haltede efter. Det var dog ikke tilfældet!

Men for at kunne sejle fra vores rivaler så mente vi også, at det var nødvendigt med en ny motor. Selvfølgelig ikke en fin lille påhængsmotor, men derimod nye sejl. Så nye sejl blev der investeret i.

Storsejl, fok og spiler. Fars pengepung svedte vist lidt...

Det store øjeblik

Selve udtagelsen blev sejlet i Vedbæk d. 7.-8. maj til Torm stævnet sammen med mange andre joller.

Da stævnet startede følte vi os klar. Vi var enige om at vi havde disponeret vores tid rigtigt, nemlig på sejlads. Vi var mentalt klar!

Søndag, som var sidste sejladsdag, viste resultaterne dog ikke det vi havde forventet og håbet på. Med en skidt sejlads og en tyvstart måtte vi se os slået af vores rivaler.

Efter stævnet stod vi med en følelse af skuffelse i kroppen.

Al den træning, alle de penge og prioriteringer – var ikke spildt, men tabt. Vores mål som vi havde trænet hen imod havde vi tabt.

Processen mod vores ”mål” har dog på ingen måde været tabt. Selvom vi ikke vandt, lærte vi utrolig mange ting om båden, sejlads og os selv!

Livet går videre, det skal man ikke glemme! Og der kommer nok andre VMer.

content-loader
content-loader
content-loader