Gå til hoved-indhold
Selv om du ikke ligefrem er elitesejler, kan lidt træning spare dig for ømme lår og rygsmerter. Foto: ok-jolle.deKapsejlads
Selv om du ikke ligefrem er elitesejler, kan lidt træning spare dig for ømme lår og rygsmerter. Foto: ok-jolle.de

Fredagstip: Kom i form med talentudvikler

Det er surt at miste førstepladsen, fordi fysikken ikke er i orden. Dansk Sejlunions talentudvikler, Jan Christiansen, har gode råd, som får dig klar til foråret.

Af katrine bertelsen |

God fysisk form er grundlaget for at vinde og holde dig fri for skader. Unge sejlere, der er tilknyttet kraftcentre eller er på DS Talenthold og DS Ungdomslandshold, skal deltage i træningsprogrammer og bliver regelmæssigt testet, så formen er tiptop.

Jan Christiansen fortæller, at hvor der i 2009 var 20 ud af 60-70 unge, der ikke mente de kunne løbe en 3200 meter test, var der kun seks i 2010. Og de havde alle seks  reelle lægelige grunde til at springe over. ”Det er noget med at lave en kulturændring, så det bliver en del af hverdagen at træne og være i god form.” Siger Jan Christiansen.

Alle vi andre

Selv om vi ikke alle er elitesejlere, har Jan nogle gode råd til os andre, og han fremhæver, at det er vigtigt at indarbejde træning i hvedagen så grundformen holdes.

  • Det er altid vigtigt, at have et rimeligt konditionsniveau. Løb, ro eller gør noget andet. Det må være udgangspunktet for enhver sejler. Bare 20-30 min. om dagen er bedre end ingenting. En løbetur i skoven, gymnastik hjemme på stuegulvet eller en tur på cyklen er fint.

  • God form minimerer skader, der ofte kommer når man er træt. Grundlaget for ikke at få skader, er netop at have et godt fysisk fundament. Kroppen restituerer sig også hurtigere oven på træning og skader, hvis den er i god form.

  • Især mave og ryg er vigtige områder at have i god grundform, især for jollesejlere.

  • God form giver bedre koncentration, og giver overskud til at fokusere på andre ting, f.eks taktik.

  • Det er vigtigt, at varme op før en sejlads, så musklerne er varmet igennem. Det forbygger også skader.

Skulle du have fået lyst til at se og evt. bruge nogle af træningsprogrammerne som Talentcentrene benytter sig af, så ligger de her: www.sejlsport.dk/sw44775.asp

content-loader
content-loader
content-loader