Gå til hoved-indhold
Vejret drillede verdenmestrene Hunger/Kleiner på Gardasøen.Kapsejlads
Vejret drillede verdenmestrene Hunger/Kleiner på Gardasøen.

Sejr til Bojsen-Møller – klø til Hunger og Kleiner

De netop nykårede Verdensmestre i 505 jolle, Wolfgang Hunger og Julien Kleiner, fik en lektion i takt og tone af Bojsen-Møller brødrene på Gardasøen.

Af katrine bertelsen |

Jan Saugmann skriver:

Ved årets andet Europacup stævne som blev sejlet i Riva ved Gardasøen, var det meget anderledes forhold der blev sejlet under, end hvad der er sædvanen på Gardasøen.

Det var overskyet nord for søen, så der kom aldrig gang i det sug som Gardasøen er så kendt for. Så i stedet for de normale 10-13 m/sek. fra syd, blæste det under 6 m/sek. både fra nord og syd.

Vejrforholdene betød også, at de sædvanlig Garda-specialister ikke havde samme fordel som normalt, og at sejladserne derfor var mere åbne i.f.t. taktisk forståelse.

Der blev kun gennemført fire sejladser, og selv om Bojsen-Møller var tre point efter Hunger/Kleiner inden sidste sejlads, vandt de stævnet med 10 point ned til verdensmestrene, da brødrene vandt sidste sejlads og Hunger/Kleiner blev 14. SÅDAN, godt gået af Jørgen og Jakob Bojsen-Møller.

Undertegnede deltog også i stævnet, med stand-in gast, Anders Friis, som eneste anden danske besætning. Vi fik hevet en fjerdeplads hjem, som er fuldt ud godkendt i det felt af dygtige sejlere.

Senere på året sejles der EM på Gardasøen, i Malcesine, som ligger lidt længere nede ad østkysten, og derfor heller ikke har helt samme stærke sydlige vind som Riva er kendt for.

Jan Saugmann

Se resultatlisten her: www.fragliavelariva.it/sites/default/files/regatta/r351-result-f581.htm

content-loader
content-loader
content-loader