Quantcast
Gå til hoved-indhold
Floor Marine udstiller deres sejl- og motorbåde. Her er det en Bavaria 28 under test i Italien. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Floor Marine udstiller deres sejl- og motorbåde. Her er det en Bavaria 28 under test i Italien. Foto: Troels Lykke

Egå-udstilling tager form med over 50 både

Bavaria-importør Michael Floor tænkte: Nej, det kan være løgn med aflyst Danboat-udstilling, vi laver vores Flydende Bådmesse i Egå i september og tilmeldingerne er strømmet ind. Se udstillerne.

Af Troels Lykke |

40 helt nye både i vandet bliver der under Flydende Bådmesse fra 2. til 4. september.

Og det er forskellige mærker som fx Faurby, Lagoon-katamaraner, Greenline, Bavaria, Elan, Hallberg Rassy, Nordship, Hanse, Rinker, Dufour og Delphia.

15-20 brugte både bliver også udstillet og i alt er der 35 firmaer der foreløbigt udstiller.

På land kommer også Palby Marine, Quntum Sails, GP Covers, Sunway Seatravel, Plexifix, BådNyt, Raymarine og mange andre. Med andre ord bliver en lille god udstilling og så bliver det endda gratis at komme ind.

Penge går til reklame for udstilling

Udstillerne betaler for at udstille i Egå Havn og pengene går til reklame for den Flydende Bådmesse, forklarer Michael Floor fra Floor Marine, der tog intiativet til udstillingen efter at Danboat kastede håndklædet i ringen omkring bådmesse i Marselisborg, fordi der var for få udstillere.

"De mange tilmeldinger beviser at der belæg for en udstilling i Egå, der er taget godt imod udstillingen," siger Michael Floor til minbaad.dk.

En sejlklub vil også sørge for at publikum kan komme ud og sejle og dermed få smag for sejlsporten, mens en hurtig RIB giver gæsterne en fartoplevelse. Matchrace foran havnen bliver der også.

Se udstillerne her: www.flydendebaadmesse.dk/index.php/udstillere

content-loader
content-loader
content-loader