Gå til hoved-indhold
Det tager tid at komme op i fart igen i en Finnjolle. Arkivfoto: Troels LykkeKapsejlads
Det tager tid at komme op i fart igen i en Finnjolle efter en kæntring. Arkivfoto: Troels Lykke

Høghen kæntrer kort før målstregen i England

Jonas Høgh-Christensen styrtede i Weymouth, 100 meter før mål i World Cup-stævnet, men i onsdagens første sejlads sluttede KDYeren på andenplads efter Ben Ainslie. 49erne langt fra top 10.

Af Troels Lykke |

Det danske OL-medaljehåb Jonas Høgh-Christensen fortsatte onsdag den gode stime ved sejlernes World Cup, der sejles i næste års OL-farvand i engelske Weymouth.

Men det blev brat afbrudt af en kæntring i finnjollen 100 meter før målstregen i anden sejlads på en dag med masser af vind i håret. Samlet holder han dog fortsat fast i toppen på en 5.-plads. Det fortæller DS til pressen.

Det hele begyndte ellers smukt med en tæt duel med mellem Englands store stjerne Ben Ainslie og danske Jonas Høgh-Christensen, og det blev til en flot 2.-plads i dagens første sejlads.

”- Det giver en rigtig god fornemmelse at sejle lige op med de bedste. Jeg havde håbet, at jeg kunne det allerede nu, men jeg ikke rigtig haft forventninger til det her stævne. Det går godt, men der er stadig masser, der kan arbejdes med,” siger Jonas Høgh-Christensen, der havde lidt sværere ved at forklare kæntringen, der sendte ham ned på en 23.-plads i den sejlads.

”Jeg mister balancen på en bølge. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men det sker på den værst tænkelige måde, så det tager mig 3-4 minutter at vende båden,” forklarer han.

Alt skal flaske sig for Meldgaard
Drømmen om en dansk kvartfinaleplads i kvindernes matchracesejlads ved World Cuppen i engelske Weymouth led onsdag et mindre knæk for Lotte Meldgaard og hendes besætning.

I onsdagens opsamlingsheat blev det nemlig kun til en enkelt sejr af tre mulige, og nu skal de sidste to sejladser vindes, mens resultaterne blandt de øvrige sejlere i puljen også skal flaske sig.

Dermed blev det lidt af et antiklimaks dagen efter Meldgaard og kompagni havde udkonkurreret Trine Abrahamsen og hendes besætning i kampen om at blive den danske båd Dansk Sejlunions satser på frem mod OL i netop Weymouth næste år.

Koch og Sommer faldt tilbage
For Henriette Koch og Lene Sommer blev det en lidt svær onsdag med hård vind ved sejlernes World Cup i Weymouth, England.

I deres 470-jolle kunne de ikke rigtig følge op på de første par dages succes, som havde sendt den op på en samlet 2.-plads. Men et par placeringer i midten af feltet i onsdagens 2 sejladser kostede på resultattavlen, hvor de rutsjede ned på en 10.-plads.

Danske placeringergårsdagens placering i ()

Finn

5. (5.) Jonas Høgh-Christensen

470 damer

10. (2.) Henriette Koch og Lene Sommer

49er

15. (7.) Jonas Warrer og Søren Hansen

19. (9.) Peter Krüger og Nicolai Thorsell

25. (46.) Allan Nørregaard og Peter Lang

39. (40.) Niels Joakim Gormsen og Anders Thomsen

Laser

48. (60.) Mads Bendix

53. (41.) Thorbjørn Schierup

Matchrace

Team Lotte Meldgaard: 3-1 i opsamlingsrunden, to dueller mangler

Team Trine Abrahamsen: 2-0 i bronzegruppen, tre dueller mangler

Laser Radial

22. (17.) Maiken Schütt

29. (25.) Anne-Marie Rindom

38. (27.) Alberte Holm Lindberg

47. (46.) Sarah Gunni

65. (60.)Cathrine Hall

67. (70.) Louise Christensen

2.4mR

8. (9.)Jens Als Andersen

content-loader
content-loader
content-loader