Kraftig vinterstorm på Atlanten
Det er ikke kun på land vinden driller. Arrangøren af solosejladsen Transat B to B har lagt ruten om for at begrænse skader, efter stormvarsel for Nordatlanten.
Transat B to B, eller Back to Brittany er en soloregatta for IMOCA 60 både. Turen går fra St. Barth i Caribien til Lorient i Frankrig. Bådene der deltager, har sejlet Transat Jacques Vabre, og er på vej hjem. B to B er også et kvalificeringsløb for Vendee Globe som starter til efteråret. Det skriver seilas.no.
Det er 28-årige Francois Gabart som ligger i spidsen af B to B-feltet. Han fører med ca. med 76,5 sømil foran Armel Le Cléach i Banque Populaire. Gabart sejler i ”Macif”, som er den nyeste af IMOCA-bådene og blev søsat i foråret. IMOCA-båtene er blevet temmelig dyre, og det er få som klarer at få foden indenfor i det miljø.
Ruten lagt sydligere
Regatta-arrangøren har beordret deltagerne at sætte kursen mod Kap Finisterre. Det giver fordele for bådene længst mod syd, mens bådene i nord taber på det. – Det er bittert, men det eneste rigtige, fortæller Mike Golding på båden Gamesa, som ligger på en 5.plads, og er en af dem der må sejle en længere vej. Atlanterhavsstormen er enorm, og søen vil blive ekstrem.
Rank | Skipper | Boat | Dist. to finish (NM) | Dist. to leader (NM) |
1 | François GABART | Macif | 1371.9 | 0 |
2 | Armel LECLEACH | Banque Populaire | 1448.4 | 76.5 |
3 | Vincent RIOU | PRB | 1492.6 | 120.7 |
4 | Alex THOMSON | Hugo Boss | 1556.7 | 184.8 |
5 | Mike GOLDING | GAMESA | 1580.9 | 209 |
6 | Marc GUILLEMOT | Safran | 1610.9 | 239 |
7 | Jean-Pierre DICK | Virbac-Paprec 3 | 1822.2 | 450.3 |
8 | Louis BURTON | BUREAU VALLEE | 1927.6 | 555.7 |
Du kan følge sejlerne her: www.transatbtob-imoca.org