Analyse: Fysiske krav til Europajolle-sejlere
Styrke og udholdenhed i specielt lårmuskulatur, hoftebøjere og kropsstamme vigtigere end god kondition, skriver Bachelor i Idræt Rie B. Christiansen, der har lavet en arbejdskravsanalyse.
Af sejler Rie Buchardt Christiansen, Bachelor i Idræt
I foråret skrev jeg her på siden om mit bachelorprojekt, som skulle klarligge hvilke fysiske krav, der stilles for at sejle europajolle på højt nationalt niveau. Projektet har ændret sig lidt siden april og er nu færdigt.
Her vil jeg ganske kort beskrive enkelte aspekter fra mit projekt, som er vigtige for at kunne præstere på højt niveau i europajollesejlads.
Overordnet er styrke og udholdenhed i specielt lårmuskulatur, hoftebøjere og kropsstamme vigtigere end god kondition. Det skyldes blandt andet, at iltoptagelsen ikke er så høj på vandet, som den er ved for eksempel løb ved den samme procentdel af maksimal puls.
Ekstrem kondition ikke nødvendig
Tidligere studier af maksimal iltoptagelse i jollesejlads konkluderer også, at jollesejlere skal have en god kondition, men en ekstrem god kondition er ikke nødvendig.
Derimod er styrke og udholdenhed i førnævnte muskler helt afgørende for at kunne præstere godt i sejlads, der kræver, at sejleren hænger.
Jeg har undersøgt træthedsudviklingen for de deltagende europajollesejlere i to gange ti minutter.
Dette er sket ved at måle kraften i hængestroppen under sejlads, som skal afspejle det opretningsmoment, sejleren skaber ved at hænge. Der er en usikkerhed på det faktiske opretningsmoment og kraften målt i hængestroppen på op til 15%.
Træthedsudviklingen sker allerede fra det første minut og er størst de første fire minutter, hvorefter der sker en mindre træthedsudvikling de efterfølgende seks minutter.
Dette er gældende for både de første ti minutters sejl og andet ti minutters sejl. Imidlertid er kraften de første fire minutter ikke så stor i andet ti minutters sejl, se grafer.
Der er udregnet et træthedsindeks for sejlerne, hvor den kraft, de hænger med på et givent tidspunkt, er udtrykt som procent af den gennemsnitlige kraft gennem det første minut, der er målt i hængetroppen.
Der er stor variation i sejlernes træthedsindeks; specielt i andet sejl, hvor de bedste sejlere opnår et markant lavere træthedsindeks end de mindre gode sejlere i projektet.
De arbejdskrav, jeg er kommet frem til gennem projektet er for drenge, der skal præstere blandt de ti bedste og for piger, der skal præstere blandt de tyve bedste til et dansk ranglistestævne, hvor det blæser mere end seks meter per sekund, er:
Arbejdskrav til europajollesejlere | Drenge | Piger |
VO2-max (maksimal iltoptagelse) [ml ilt per minut] | > 4025 | > 3090 |
Maksimal styrke (målt i hængebænk) [N] | > 1025 | > 710 |
Træthedsindeks [%] | < 15 % | < 31 % |
De sejlere, der har medvirket i projektet, har generelt en rimelig kondition og det vurderes, at bedre kondition ikke er afgørende for bedre præstation på vandet. Der er nogen variation mellem sejlerne og enkelte bør forbedre konditionen.
Maksimal styrke er essentiel i forhold til at præstere på vandet, ligesom træthedsudvikling er. Generelt kan sejlerne med fordel forbedrer deres maksimale styrke og deres udholdenhed, hvorved trætheden mindskes.
Det ville være interessant at teste nogle af de danske jollesejlere, der sejler på Det Danske Olympiske Sejlerlandshold for at undersøge, om de har samme træthedsudvikling. Det forventes, at landsholdssejlernes træthedsudvikling er mindre end europajollesejlerne testet i dette projekt.
Vil udvikle udstyr
Jeg ser træthedsudvikling målt på vandet som en god og relevant test af elitesejlere. Desværre er det udstyr, jeg har brugt i dette projekt, ikke særlig egnet til formålet.
Derfor overvejer jeg at udvikle udstyr, der nemt kan benyttes i en jolle. Det kunne benyttes til både tests og på sigt som træningsevaluering, som cykelryttere benytter wattmålere.
I dette projekt er der undersøgt sejlernes træthedsudvikling og et træthedsindeks, som ikke fremgår af tidligere studier.
På baggrund af disse undersøgelser omkring træthed, har min vejleder til projektet, lektor ved Københavns Universitet Nikolai Baastrup Nordsborg og censor ved eksamen Jens Bojsen-Møller, sejler, der blandt andet har vundet bronze ved OL i 1992 i Flying Dutchmann og har en ph.D. i fysiologi, valgt at hjælpe med at forfatte og forsøge at udgive en videnskabelig artikel.
Hvis nogen skulle være interesseret i at læse rapporten, kan den findes på: www.hpcoach.dk under udgivet litteratur. Kontakt mig gerne, hvis der er kommentarer eller spørgsmål: Rie@hpcoach.dk og tlf. 20424373.
Mathias Livbjerg deltog i testen.